Anmeldelse
Vinterønsket
- Log ind for at skrive kommentarer
Smukt vintereventyr viser, at med julemagi og bøger kan alle forhindringer overvindes.
William bor sammen med sine forældre og hunden Milo i boghandlen "Overdådige Ord". Han har boet der hele sit liv og er nu blevet 37 bøger høj. William elsker boghandlen, der er så hyggelig, fyldt med bøger fra kælder til loft. Boghandlen ligger i udkanten af byen og har derfor ikke så nemt ved at tiltrække kunder, så da William hører sin mor sige, at hun ikke ved om butikken kan overleve julen over, beslutter han at gøre alt for at redde "Overdådige Ord".
Sammen med Milo samler han materialer i skoven, som han derhjemme sætter sammen til det smukkeste rensdyr, der kommer til at stå i boghandlens store vindue i håbet om at tiltrække flere kunder. Da William om natten hører en ringlende lyd og går nedenunder, opdager han, at noget magisk er ved at ske.
Det er en utrolig fin historie, der er fyldt med håb, og som fortæller om julemagi og kærlighed. Da William og Milo sidder langt oppe i skyerne i vinternatten i en kane trukket af rensdyret Bregne, er landskabet og byen under dem vidunderlig farvelagt på dobbeltsidede opslag. Illustrationerne er så fyldt med detaljer, at man skal bruge god tid på at få det hele med. Barnet inviteres i høj grad indenfor, og man kan sammen snakke om illustrationerne og bøgers værdi.

Kommentarer