Flot klassikergenudgivelse med sublimt portræt af en ung kvinde, baseret på Brontës egne oplevelser på en belgisk kostskole i midten af 1800-tallet.
Charlotte Brontës 1800-tals roman om unge Lucy Snowes lærerindegerning på en fransk talende kostskole er baseret på forfatterens egne oplevelser og intime følelser af ensomhed og forelskelse. I 1840’erne rejste Brontë til Bruxelles for at undervise i engelsk på en kostskole for unge piger. Her forelskede hun sig i en gift mand, men led samtidig af en frygtelig hjemvé.
Disse mange følelser lod Charlotte Brontë komme til udtryk i den aldeles fremragende roman ’Villette’, som udkom i 1853 to år før hendes død. ’Villette’ er på alle måde en interessant roman. For det første fordi hun bruger sine egne oplevelser som inspiration til handlingen, men også fordi hun beskriver de mange konflikter i og perspektiver på kvinderoller i midten af 1800-tallet. Kampen mellem fornuft og følelse er i evig krig, og de mange lange passager, hvor dette beskrives, rammer lige i hjertet.
Hovedpersonen Lucy Snowe rejser fra England mod et fransktalende land i sin søgen efter et nyt liv. Tilfældet vil, at hun ender som engelsk lærerinde på en kostskole i byen Villette, hvor Madame Beck tager hende under sine vinger. Lidt efter lidt lærer hun sproget og gør sig bekendtskaber med enkelte andre lærerinder og elever. Gennem sin tid på skolen kæmper Lucy for frigørelse og selvstændighed, ikke blot som ung kvinde, men også for sin religionsfrihed og krav på anerkendelse og rettigheder som immigrant.
Andre beskriver Lucys liv som en ’skyggetilværelse’, hvor hun lever i skyggen af sit følgeskab, hvad enten det er gudmoren Mrs. Bretton, den flotte læge Dr. John Graham Bretton, kostskoleeleverne eller professor M. Paul Emanuel. Sidstnævnte er lidt af et bekendtskab, diktatorisk og selvoptaget som han er, men her overrasker Lucy med at holde stand mod hans angreb på hendes personlighed. For selv om Lucy ser undselig ud, har hun en stærk personlighed formet af viljestyrke og ukuelighed. Lucy Snowe hører afgjort til de romankarakterer, man bærer med sig også længe efter, at romanen er læst færdig.
Af Charlotte Brontës romaner kender de fleste bedst ’Jane Eyre’, men ’Villette’ er bestemt et lige så nært bekendtskab værd. Trods dens omfang og meget lange beskrivelsesrige passager fortjener den i høj grad at blive læst for sine ypperlige kvindeportrætter og livlige skildringer af kulturliv, samfund og klasseinddeling i en brydningstid, hvor kvinder begyndte at hævde deres rettigheder, som selvstændige individer i samfundet.
Kommentarer