Anmeldelse
Vildnisset
- Log ind for at skrive kommentarer
Flot og fantasifuld billedbog fra irske Steve McCarthy, der har trukket på inspiration fra sin egen barndom i denne historie om familie, eventyrlyst og kærlighed til naturen.
Drengen Oktober er ikke som resten af sin eventyrlystne familie. Han foretrækker at sidde trygt og sikkert indenfor med en god bog. Hans fremragende fantasi fortæller ham, at det kan være farligt derude, hvor Vildnisset er, og han føler sig slet ikke så modig som sine søskende. Men en dag da familien er på tur, forvilder Oktober sig bort fra de andre og bliver konfronteret med Vildnisset i virkeligheden.
Tegningerne i denne bog er holdt i smukke stoflige efterårsfarver og lyser ligefrem af forfatterens kærlighed til naturen og landskabet. Det er en ren fryd for både barnet og den voksne læser at se på, og forsidens flotte orange og brune nuancer er ikke til at stå for – man får lyst til at læse bogen med det samme. Indeni bogen er der mange små sjove detaljer til den eventyrlystne læser med et vågent blik. Her er meget at kigge på, og bogen er værd at læse flere gange.
Historien om en dreng, der overvinder sin frygt for det ukendte, er rigtigt spændende, og der er flere ting at komme efter indholdsmæssigt. Storfamilien Vasylenko holder sammen og er alle vilde med at tage ud og gå på opdagelse i naturen. Alle undtagen drengen Oktober der meget hellere vil blive hjemme i varmen. Når de andre drømmer om at udforske det ukendte, er Oktober bare bange, og han føler sig derfor anderledes i sin egen familie. Forældrene accepterer ham heldigvis, som han er, og opmuntrer ham, så godt de kan.
En dag, da hele familien er på tur, går det desværre galt, og den frygtsomme Oktober farer vild helt alene. Og pludselig står han overfor Vildnisset; det monster han har forestillet sig og frygtet hjemmefra. Det viser sig selvfølgelig, at Oktober er mere modig, end han selv tror, og pludselig ser han både Vildnisset og resten af den vilde verden med nye øjne. Og Vildnisset er måske heller ikke så slemt, som det ser ud til på overfladen?
’Vildnisset’ er en rigtig fin billedbog, der ikke overfortæller sine pointer og lader barnet selv tænke sig frem til dem. Det er en slags historie, der måske er blevet fortalt før, men den føles dugfrisk og original alligevel og vil helt sikkert fange opmærksomheden og sætte gang i fantasien hos de børnene.

Kommentarer