Anmeldelse
Vide verden - Madrid
- Log ind for at skrive kommentarer
Selvom Madrid er Spaniens hovedstad, står den ofte i skyggen af Barcelona. Det er en skam, for Madrid har mindst lige så meget at byde på. Madrid er kendt for sine store parker, deraf navnet ’Europas mest grønne metropol’, og dens historiske og kulturelle seværdigheder, som alt sammen gør den til en af de mest interessante hovedstæder i verden.
Bogens intro vidner om en stor kærlighed til byen, som forfører én og som efterlader én med en smuk nostalgisk følelse. Byen, der med sine fire gigantiske tårne ’Las Cuatro Torres’, byder alle velkommen i en forfængelig, men kærlig omfavnelse.
Et afsnit fortæller om, hvordan cykler vinder større og større indpas i den ellers bilglade by, om museernes overdådighed af mesterværker, om fodbold (selvfølgelig), ikke mindst klubben Real Madrid, og om den måde byen er gæstfri på. Uhøjtidelig, usnobbet og en smule bondsk, på den gode måde: ”vi er alle tilflyttere” - derfor bliver alle accepterede. Om, hvordan Madrid nærmest eksploderede i frihed efter Francos død i 1975 og blev sig selv.
Et afsnit handler om overklassen, Hemingway og tyrefægtning; et andet om Madrids barok, om maden, der er særdeles alsidig. Vi får et historisk rids, der også fortæller om den spanske borgerkrig, flamencojazz, som er en mærkelig uskøn fusion mellem dans og jazz, og de mange latinamerikanske ruter, man kan vælge i byen.
Endnu en særdeles vellykket bog i serien ’Vide Verden’, hvor de forskellige forfattere, som hver især har boet eller bor i Madrid, skriver med hver sin særlige fascination af- og kærlighed til denne by. En by, hvor generøsiteten lever godt og hvor alle er særdeles venlige, selvom det kan være et sandt forhindringsløb at komme gennem gaderne. Man træder til side for hinanden selvom, der næsten ikke er plads. Den gamle folkelære om, at ”smilet er den korteste afstand mellem mennesker” har sin berettigelse i Madrid.
- Log ind for at skrive kommentarer
Selvom Madrid er Spaniens hovedstad, står den ofte i skyggen af Barcelona. Det er en skam, for Madrid har mindst lige så meget at byde på. Madrid er kendt for sine store parker, deraf navnet ’Europas mest grønne metropol’, og dens historiske og kulturelle seværdigheder, som alt sammen gør den til en af de mest interessante hovedstæder i verden.
Bogens intro vidner om en stor kærlighed til byen, som forfører én og som efterlader én med en smuk nostalgisk følelse. Byen, der med sine fire gigantiske tårne ’Las Cuatro Torres’, byder alle velkommen i en forfængelig, men kærlig omfavnelse.
Et afsnit fortæller om, hvordan cykler vinder større og større indpas i den ellers bilglade by, om museernes overdådighed af mesterværker, om fodbold (selvfølgelig), ikke mindst klubben Real Madrid, og om den måde byen er gæstfri på. Uhøjtidelig, usnobbet og en smule bondsk, på den gode måde: ”vi er alle tilflyttere” - derfor bliver alle accepterede. Om, hvordan Madrid nærmest eksploderede i frihed efter Francos død i 1975 og blev sig selv.
Et afsnit handler om overklassen, Hemingway og tyrefægtning; et andet om Madrids barok, om maden, der er særdeles alsidig. Vi får et historisk rids, der også fortæller om den spanske borgerkrig, flamencojazz, som er en mærkelig uskøn fusion mellem dans og jazz, og de mange latinamerikanske ruter, man kan vælge i byen.
Endnu en særdeles vellykket bog i serien ’Vide Verden’, hvor de forskellige forfattere, som hver især har boet eller bor i Madrid, skriver med hver sin særlige fascination af- og kærlighed til denne by. En by, hvor generøsiteten lever godt og hvor alle er særdeles venlige, selvom det kan være et sandt forhindringsløb at komme gennem gaderne. Man træder til side for hinanden selvom, der næsten ikke er plads. Den gamle folkelære om, at ”smilet er den korteste afstand mellem mennesker” har sin berettigelse i Madrid.
Kommentarer