Anmeldelse
Verdens heldigste kvinde af Jessica Knoll
- Log ind for at skrive kommentarer
Verdens heldigste kvinde lover spænding og uventede afsløringer i en historie om en kvinde, der lever på en løgn. Romanen skuffer fælt.
Ferietid er læsetid, og jeg havde glædet mig meget til at læse Jessica Knolls roman ’Verdens heldigste kvinde’. Jeg havde forventet en ny stærk spændingsroman i Domestic Noir-genren, da romanen bliver markedsført således: ”Til elskere af ’Kvinden i toget’ og ’Kvinden der forsvandt’ kommer her et nyt stærkt kvindedrama i samme genre. ” Stor var min skuffelse, da jeg gik i gang. ’Verdens Heldigste Kvinde’ er bestemt ikke nogen page-turner, og det forventede kvindedrama lod vente på sig hele vejen igennem bogens 388 sider.
Romanen handler om Ani FaNelli, der omhyggeligt har iscenesat sig selv, siden hun var 14 år. Nu er hun 28. Smuk og succesrig. Hun er besat af tøj og mærkevarer. Hun har manipuleret med alt og alle – ikke mindst med sig selv – for at blive præcis den person, hun tror, hun skal være. Men Ani har en hemmelighed. Som 14-årig hed hun TifAni og kæmpede for at blive accepteret på den fine kostskole, som hun gik på. Her overlevede hun en tragedie, der var så smertefuld og så ydmygende, at hun for enhver pris vil undgå, at den trænger sig på og forstyrrer hendes pæne overflade. Men scener fra dengang dukker op i flashbacks, som hun ikke kan afværge, og snart må hun tage en meget stor beslutning.
Som læser forventede jeg en spændingsroman, hvis kulmination var den uventede afsløring af alle Ani FaNellis hemmeligheder. Men den spænding blev aldrig forløst. Tilsvarende fik jeg aldrig sympati og interesse for bogens hovedperson og hendes hemmeligheder. Hun forblev en overfladisk mærkevarefikseret bitch – for nu at sige det direkte. Romanen formåede aldrig at hæve Ani FaNellis karakter til en kompleks person med virkelighedstro problemer.
Jessica Knoll ønsker i romanen at sætte fokus på alvorlige temaer som voldtægt, spiseforstyrrelser og mobning. Men det lykkedes aldrig at gøre emnerne vedkommende og interessante for læseren.
’Verdens Heldigste kvinde’ er desværre ikke det bedste bud på en god ferieroman i Domestic Noir genren. Læs hellere Paula Hawkins ’Kvinden i toget’ eller Gillian Flynns ’Kvinden der forsvandt’. Ifølge forlaget bliver ’Verdens Heldigste Kvinde’ filmatiseret. Jeg håber, at filmen får mere indhold og spænding ud af romanens handling, end jeg gjorde. Jeg må desværre konkludere at ’Verdens Heldigste Kvinde’ skuffer fælt.
- Log ind for at skrive kommentarer
Verdens heldigste kvinde lover spænding og uventede afsløringer i en historie om en kvinde, der lever på en løgn. Romanen skuffer fælt.
Ferietid er læsetid, og jeg havde glædet mig meget til at læse Jessica Knolls roman ’Verdens heldigste kvinde’. Jeg havde forventet en ny stærk spændingsroman i Domestic Noir-genren, da romanen bliver markedsført således: ”Til elskere af ’Kvinden i toget’ og ’Kvinden der forsvandt’ kommer her et nyt stærkt kvindedrama i samme genre. ” Stor var min skuffelse, da jeg gik i gang. ’Verdens Heldigste Kvinde’ er bestemt ikke nogen page-turner, og det forventede kvindedrama lod vente på sig hele vejen igennem bogens 388 sider.
Romanen handler om Ani FaNelli, der omhyggeligt har iscenesat sig selv, siden hun var 14 år. Nu er hun 28. Smuk og succesrig. Hun er besat af tøj og mærkevarer. Hun har manipuleret med alt og alle – ikke mindst med sig selv – for at blive præcis den person, hun tror, hun skal være. Men Ani har en hemmelighed. Som 14-årig hed hun TifAni og kæmpede for at blive accepteret på den fine kostskole, som hun gik på. Her overlevede hun en tragedie, der var så smertefuld og så ydmygende, at hun for enhver pris vil undgå, at den trænger sig på og forstyrrer hendes pæne overflade. Men scener fra dengang dukker op i flashbacks, som hun ikke kan afværge, og snart må hun tage en meget stor beslutning.
Som læser forventede jeg en spændingsroman, hvis kulmination var den uventede afsløring af alle Ani FaNellis hemmeligheder. Men den spænding blev aldrig forløst. Tilsvarende fik jeg aldrig sympati og interesse for bogens hovedperson og hendes hemmeligheder. Hun forblev en overfladisk mærkevarefikseret bitch – for nu at sige det direkte. Romanen formåede aldrig at hæve Ani FaNellis karakter til en kompleks person med virkelighedstro problemer.
Jessica Knoll ønsker i romanen at sætte fokus på alvorlige temaer som voldtægt, spiseforstyrrelser og mobning. Men det lykkedes aldrig at gøre emnerne vedkommende og interessante for læseren.
’Verdens Heldigste kvinde’ er desværre ikke det bedste bud på en god ferieroman i Domestic Noir genren. Læs hellere Paula Hawkins ’Kvinden i toget’ eller Gillian Flynns ’Kvinden der forsvandt’. Ifølge forlaget bliver ’Verdens Heldigste Kvinde’ filmatiseret. Jeg håber, at filmen får mere indhold og spænding ud af romanens handling, end jeg gjorde. Jeg må desværre konkludere at ’Verdens Heldigste Kvinde’ skuffer fælt.
Kommentarer