Et barn på opdagelse i en fremmed verden eller med fantasiven hundrede etager op.
Svenske Henri Gylanders Verdens ensomste pige er en billedbog, der skriver sig ind i en stærk nordisk tradition, da den foregår i samme miljø som både Alfons Åberg og Bennys badekar; nemlig Den Sociale Boligblok. Til forskel fra sine 70’er-klassiske forgængere flytter hovedpersonen Laila dog ikke bare ind i en tilfældig lejlighed, der bare er en helt normal blandt andre. Nej Laila og hendes far flytter ind i stuen i et hus med hundrede etager.
”Men skal vi virkelig bo længst nede, når der er mindst hundrede andre lejligheder i huset? spøger Laila. De har sikket allesammen en bedre udsigt.
- Jaja, nu har vi i det mindste et tag over hovedet, siger far.
- Nej, vi har HUNDREDE tag over hovedet, siger Laila”
Herfra følger historien Lailas og fantasivennen Kokos rejse op mod tagetagen, helt oppe i skyerne. Undervejs møder hun mange fremmede menneske af mange nationaliteter og fremtoninger, og i alle søger hun det, hun virkelig mangler: En ven, så hun ikke længere må være ’Verdens ensomste pige’.
Billedbogen har en rigtig fin balance mellem sin børnebarske historie og sine lidt skramlede, uperfekte og gustne illustrationer og udvikler sig fra en lidt tung socialrealisme med fantasiske indslag til en lille solstrålehistorie. Den kan langt de fleste sagtens have fornøjelse af først at bruge en halve time på at læse sammen og den næste halve time til at tale om.
Af Frederik Schøler
Kommentarer