Anmeldelse
Venus' fødsel af Sarah Dunant
- Log ind for at skrive kommentarer
"Venus' fødsel" er en forrygende, fabelagtig og fantastisk roman om kunst og kærlighed, politik og religion i 1490'ernes Firenze.
Romanen foregår i en turbulent periode af Firenzes historie. Alessandra er yngste datter i en velstående klædehandlerfamilie. Hun har et noget anstrengt forhold til sine to udsvævende brødre, som færdes hjemmevant i Firenzes natteliv, og til søsteren, som mest har tanke for sit udseende. Til gengæld både tiltrækkes og frastødes hun af den unge maler, som tilknyttes familien for at male deres portrætter og kapel. Han har evnerne og muligheden for at male - det Alessandra ønsker sig allermest.
Alessandra er alt for begavet og slet ikke køn nok til at blive godt afsat på det ægteskabelige marked. Alligevel dukker et godt parti op, og Alessandra takker ja til trods for en aldersforskel på mere end 30 år. Valget står mellem at gifte sig eller blive sendt i kloster uden for byen på grund af den politisk spændte situation.
Firenze påvirkes drastisk af munken Savonarola. Fra at være en af Italiens førende byer inden for kunst og en livlig og velstående handelsby under Medicierne forvandles den til et religiøst mareridt af spærretid, brandtaler og hård fordømmelse af selv de mindste synder med utryghed som følge. I øvrigt står Karl VIIIs hær for døren og skaber yderligere utryghed. Byen er ikke et sted at opholde sig for en ung ugift pige.
Ægteskabet, der bliver indgået i huj og hast, kommer ikke til at leve op til Alessandras forventninger. Godt nok giver hendes mand hende lov til at male og fordybe sig i kunst og kultur, men han gemmer på en farlig hemmelighed.
Persontegningen af Alessandra er meget fin. Hun er hverken en engel eller en djævel. Specielt hendes forhold til maleren er med til at nuancere hende, det er tydeligt, at hun både ser op til ham for hans kunst og evner og samtidig er vældig bevidst om sin egen højere rang. Den giver hende ret til at tale ned til ham, mener hun.
Også beskrivelserne af byen er gode. Man kan lugte de forrådnende lig af lemlæstede syndere i gaderne og røgen fra forfængelighedens bål, høre munkens dundrende taler og føle angsten snige sig ind under huden.
Det er en medrivende og spændende roman med mange kvaliteter, som gør den svær at lægge fra sig.
I samme stil som "Venus' fødsel" er Jacqueline Parks "Jaget af skæbnen", der foregår i samme periode og område og også har en kvindelig fortæller.
Oversat af Hanne Bubandt. Forum, 2003. 372 sider. Kr. 329,-
- Log ind for at skrive kommentarer
"Venus' fødsel" er en forrygende, fabelagtig og fantastisk roman om kunst og kærlighed, politik og religion i 1490'ernes Firenze.
Romanen foregår i en turbulent periode af Firenzes historie. Alessandra er yngste datter i en velstående klædehandlerfamilie. Hun har et noget anstrengt forhold til sine to udsvævende brødre, som færdes hjemmevant i Firenzes natteliv, og til søsteren, som mest har tanke for sit udseende. Til gengæld både tiltrækkes og frastødes hun af den unge maler, som tilknyttes familien for at male deres portrætter og kapel. Han har evnerne og muligheden for at male - det Alessandra ønsker sig allermest.
Alessandra er alt for begavet og slet ikke køn nok til at blive godt afsat på det ægteskabelige marked. Alligevel dukker et godt parti op, og Alessandra takker ja til trods for en aldersforskel på mere end 30 år. Valget står mellem at gifte sig eller blive sendt i kloster uden for byen på grund af den politisk spændte situation.
Firenze påvirkes drastisk af munken Savonarola. Fra at være en af Italiens førende byer inden for kunst og en livlig og velstående handelsby under Medicierne forvandles den til et religiøst mareridt af spærretid, brandtaler og hård fordømmelse af selv de mindste synder med utryghed som følge. I øvrigt står Karl VIIIs hær for døren og skaber yderligere utryghed. Byen er ikke et sted at opholde sig for en ung ugift pige.
Ægteskabet, der bliver indgået i huj og hast, kommer ikke til at leve op til Alessandras forventninger. Godt nok giver hendes mand hende lov til at male og fordybe sig i kunst og kultur, men han gemmer på en farlig hemmelighed.
Persontegningen af Alessandra er meget fin. Hun er hverken en engel eller en djævel. Specielt hendes forhold til maleren er med til at nuancere hende, det er tydeligt, at hun både ser op til ham for hans kunst og evner og samtidig er vældig bevidst om sin egen højere rang. Den giver hende ret til at tale ned til ham, mener hun.
Også beskrivelserne af byen er gode. Man kan lugte de forrådnende lig af lemlæstede syndere i gaderne og røgen fra forfængelighedens bål, høre munkens dundrende taler og føle angsten snige sig ind under huden.
Det er en medrivende og spændende roman med mange kvaliteter, som gør den svær at lægge fra sig.
I samme stil som "Venus' fødsel" er Jacqueline Parks "Jaget af skæbnen", der foregår i samme periode og område og også har en kvindelig fortæller.
Oversat af Hanne Bubandt. Forum, 2003. 372 sider. Kr. 329,-
Kommentarer