Anmeldelse
Vejen til Signesminde af Ida Maria Leth
- Log ind for at skrive kommentarer
Stærk og gribende debutroman om venskab og skrøbelige sind.
Jeg har ikke været let at komme i kontakt med de sidste par dage. Jeg har været opslugt af denne meget fine og velskrevne debutroman. Romanen er sørgelig og barsk, men den er også morsom og sød.
Ulla og Mathilde er unge, 19 og 23 år. De er begge skrøbelige og lidt usikre på livet og sig selv.
De møder hinanden i 1983, da Ulla to gange kører Mathilde ned med sin cykel. Første gang i august måned på en lille dansk ø, hvor Ulla har sommerferiejob som jordbærplukker. Anden gang i København to måneder senere.
De to unge kvinder udvikler et stærkt og tæt venskab. De er meget forskellige, og de griber tilværelsen meget forskelligt an. Men de hjælper hinanden, også når livet er svært at leve. Ulla kæmper med angstanfald og en voldtægt, hun aldrig har snakket med nogen om. Af samme grund har hun et meget problematisk forhold til mænd. Mathilde er hektisk storforbruger af mænd. Ingen af dem gør hende desværre lykkelig ret længe af gangen, og hvis de gør, smider hun dem ud.
Mathilde tilbringer et år i USA, hvor hun flirter med mange forskellige livsformer. Da hun kommer hjem, er hendes virkelighedsopfattelse langt fra Ullas og resten af verdens, og hun skubber Ulla fra sig.
Efter et selvmordsforsøg indlægges Mathilde på en lukket afdeling, og det går op for Ulla, at Mathilde er alvorligt syg. Igennem det næste halve år besøger Ulla trofast Mathilde, selvom der næsten ingen fremgang er. Men efter behandling med elektrochok vågner Mathilde op og begynder at tale igen. Både Ulla og Mathildes familie begynder at håbe på helbredelse, men så stikker Mathilde af.
Persontegningen i ’Vejen til Signesminde’ er virkelig god; troværdig og nuanceret. Der er mange sjove dialoger og fine referencer til 1980´erne. Men der er også mange hjerteskærende beskrivelser af et psykisk sygt menneskes behandling i det psykiatriske system i Danmark. Men først og fremmest er romanen en gribende, rørende dejlig historie om et venskab.
Kære Ida Maria Leth, denne roman er sgu godt fundet på! Gider du skrive nogle flere??!!
- Log ind for at skrive kommentarer
Stærk og gribende debutroman om venskab og skrøbelige sind.
Jeg har ikke været let at komme i kontakt med de sidste par dage. Jeg har været opslugt af denne meget fine og velskrevne debutroman. Romanen er sørgelig og barsk, men den er også morsom og sød.
Ulla og Mathilde er unge, 19 og 23 år. De er begge skrøbelige og lidt usikre på livet og sig selv.
De møder hinanden i 1983, da Ulla to gange kører Mathilde ned med sin cykel. Første gang i august måned på en lille dansk ø, hvor Ulla har sommerferiejob som jordbærplukker. Anden gang i København to måneder senere.
De to unge kvinder udvikler et stærkt og tæt venskab. De er meget forskellige, og de griber tilværelsen meget forskelligt an. Men de hjælper hinanden, også når livet er svært at leve. Ulla kæmper med angstanfald og en voldtægt, hun aldrig har snakket med nogen om. Af samme grund har hun et meget problematisk forhold til mænd. Mathilde er hektisk storforbruger af mænd. Ingen af dem gør hende desværre lykkelig ret længe af gangen, og hvis de gør, smider hun dem ud.
Mathilde tilbringer et år i USA, hvor hun flirter med mange forskellige livsformer. Da hun kommer hjem, er hendes virkelighedsopfattelse langt fra Ullas og resten af verdens, og hun skubber Ulla fra sig.
Efter et selvmordsforsøg indlægges Mathilde på en lukket afdeling, og det går op for Ulla, at Mathilde er alvorligt syg. Igennem det næste halve år besøger Ulla trofast Mathilde, selvom der næsten ingen fremgang er. Men efter behandling med elektrochok vågner Mathilde op og begynder at tale igen. Både Ulla og Mathildes familie begynder at håbe på helbredelse, men så stikker Mathilde af.
Persontegningen i ’Vejen til Signesminde’ er virkelig god; troværdig og nuanceret. Der er mange sjove dialoger og fine referencer til 1980´erne. Men der er også mange hjerteskærende beskrivelser af et psykisk sygt menneskes behandling i det psykiatriske system i Danmark. Men først og fremmest er romanen en gribende, rørende dejlig historie om et venskab.
Kære Ida Maria Leth, denne roman er sgu godt fundet på! Gider du skrive nogle flere??!!
Kommentarer