Anmeldelse
Vejen til Mumidalen og andre fortællinger af Tove Jansson
- Log ind for at skrive kommentarer
Tre historier om Mumitroldene og deres venner med et gran af ufarligt vemod, hvor lykken er enkel og rørende.
Tove Jansson er kendt og elsket som mor til Mumitroldene og skaberen af det finurlige univers i Mumidalen med alt og alle, der bor der, af både Hattifnatter, den uhyggelige og iskolde Murren, den høfligt vandrende Mumrik, hidsige lille My og mange flere. 'Vejen til Mumidalen' er en meget smuk bog med skønne farver, hvor illustrationerne skaber en ekstra dimension. Historierne er genskabt af Alex Haridi og Cecilia Davidsson, og både fortællinger og illustrationer kommer meget tæt på både originalerne og er så fremragende i sit samlede udtryk, at mange vil fristes til at anskaffe den som et samleobjekt.
’Vejen til Mumidalen’ indeholder tre historier; ’Vejen til Mumidalen’, ’Mumitrolden og den magiske hat’ og ’Mumitrolden på Hatifnatternes ø’. I den første historie er Mumimor og Mumitrolden gået ind i Storskovens mørke for at finde et sted, de kan bytte en hytte, da regnen har gjort dem hjemløse. Mumimor græder lidt, når de snakker om Mumifar, som er blevet væk, måske er han død? Kulden bider, og de er ved at blive trætte. Så møder de Snif, som mest af alt ligner en kænguru, og som også har mistet sit hjem, og sammen drager de tre videre. Om natten, hvor de har fået logi i Mumrikkkens telt, fortæller Mumimor, at Mumitrolde bor hos mennesker bag deres kakkelovne. Mumitrold vil vide, om menneskene ved, at de findes? Mumimor svarer "Nogle af dem. De mærkede os som et køligt pust i nakken nu og da, når de var alene".
Mumitroldene oplever en masse spændende ting på turen, også lidt uhyggelige, men hele tiden foregår historien i trygge rammer. Der er en ro over historierne, så selvom vi voksne kan se temaer som f.eks. klimaforandringer, er der denne skønne og magiske ro og hyggelige melankoli, som gør, at det ikke bliver for frygteligt. Ingen tvivl om at fortællingerne er fortalt til børn, uden at der tales ned, men i stedet er der en ærlighed over fortællingerne, som føles velkendt.
Det er andet samlede bind i serien. Det første ’Da julen kom til Mumidalen’ udkom i december 2018.
- Log ind for at skrive kommentarer
Tre historier om Mumitroldene og deres venner med et gran af ufarligt vemod, hvor lykken er enkel og rørende.
Tove Jansson er kendt og elsket som mor til Mumitroldene og skaberen af det finurlige univers i Mumidalen med alt og alle, der bor der, af både Hattifnatter, den uhyggelige og iskolde Murren, den høfligt vandrende Mumrik, hidsige lille My og mange flere. 'Vejen til Mumidalen' er en meget smuk bog med skønne farver, hvor illustrationerne skaber en ekstra dimension. Historierne er genskabt af Alex Haridi og Cecilia Davidsson, og både fortællinger og illustrationer kommer meget tæt på både originalerne og er så fremragende i sit samlede udtryk, at mange vil fristes til at anskaffe den som et samleobjekt.
’Vejen til Mumidalen’ indeholder tre historier; ’Vejen til Mumidalen’, ’Mumitrolden og den magiske hat’ og ’Mumitrolden på Hatifnatternes ø’. I den første historie er Mumimor og Mumitrolden gået ind i Storskovens mørke for at finde et sted, de kan bytte en hytte, da regnen har gjort dem hjemløse. Mumimor græder lidt, når de snakker om Mumifar, som er blevet væk, måske er han død? Kulden bider, og de er ved at blive trætte. Så møder de Snif, som mest af alt ligner en kænguru, og som også har mistet sit hjem, og sammen drager de tre videre. Om natten, hvor de har fået logi i Mumrikkkens telt, fortæller Mumimor, at Mumitrolde bor hos mennesker bag deres kakkelovne. Mumitrold vil vide, om menneskene ved, at de findes? Mumimor svarer "Nogle af dem. De mærkede os som et køligt pust i nakken nu og da, når de var alene".
Mumitroldene oplever en masse spændende ting på turen, også lidt uhyggelige, men hele tiden foregår historien i trygge rammer. Der er en ro over historierne, så selvom vi voksne kan se temaer som f.eks. klimaforandringer, er der denne skønne og magiske ro og hyggelige melankoli, som gør, at det ikke bliver for frygteligt. Ingen tvivl om at fortællingerne er fortalt til børn, uden at der tales ned, men i stedet er der en ærlighed over fortællingerne, som føles velkendt.
Det er andet samlede bind i serien. Det første ’Da julen kom til Mumidalen’ udkom i december 2018.
Kommentarer