Anmeldelse
Ved daggry dør mørket af E. B. Heimdal
- Log ind for at skrive kommentarer
En spændende, uhyggelig og sørgelig fortælling om de efterladte børns kamp for overlevelse, efter alle voksne er døde af en mystisk sygdom.
Skye og Ecco har været på konstant vandring i skoven i fem år, de er tvillinger og slap væk fra deres by efter sygdommens hærgen. Ecco har altid beskyttet Skye, og hun har derfor for det meste gjort, som han mente var rigtigt, men efterhånden synes hun, at han er blevet meget mærkelig, og hun er faktisk blevet lidt bange for ham. Det hele kulminerer med en kamp mod en anden gruppe børn, der også forsøger at overleve, og herefter er Skye alene. Heldigvis bliver hun fundet af en klan af børn, og hun bliver taget godt i mod, i hvert fald af de fleste.
Det er en rigtig fin historie og handlingen er til tider både fængslende og fyldt med aktion. Der er desværre også en hel del sekvenser, der handler om de samme kedelige dagligdags begivenheder. Jeg synes, der er for mange af den slags scener, og det gør, at bogen ikke altid fænger og at den ind imellem bliver langtrukken og uden handling. Heldigvis er det mest i den første halvdel. Den sidste halvdel er noget mere handlingsfyldt, og det tegner godt til næste bind af serien.
Jeg kom til at tænke på Fluernes herre af William Golding, da jeg læste ’Ved daggry dør mørket’, da den også handler om børn, der er overladt til sig selv og selv må finde en ny måde at leve og overleve på. Jeg ved ikke om virkelighedens børn ville reagere som dem i bogen, men deres overlevelses strategier og deres måde at skaffe føde, varme og ly på virker meget realistisk, og det gør bogen troværdig. De fleste af personerne er autentiske med både gode og dårlige sider, og selvom nogle af dem virker overdrevet gode eller onde, fungerer de godt i sammenhængen. Jeg kom til at holde af flere af børnene og holdt vejret, når de var i fare. Historien slutter ved en ny begyndelse, og jeg glæder mig til at læse videre i næste bind.
- Log ind for at skrive kommentarer
En spændende, uhyggelig og sørgelig fortælling om de efterladte børns kamp for overlevelse, efter alle voksne er døde af en mystisk sygdom.
Skye og Ecco har været på konstant vandring i skoven i fem år, de er tvillinger og slap væk fra deres by efter sygdommens hærgen. Ecco har altid beskyttet Skye, og hun har derfor for det meste gjort, som han mente var rigtigt, men efterhånden synes hun, at han er blevet meget mærkelig, og hun er faktisk blevet lidt bange for ham. Det hele kulminerer med en kamp mod en anden gruppe børn, der også forsøger at overleve, og herefter er Skye alene. Heldigvis bliver hun fundet af en klan af børn, og hun bliver taget godt i mod, i hvert fald af de fleste.
Det er en rigtig fin historie og handlingen er til tider både fængslende og fyldt med aktion. Der er desværre også en hel del sekvenser, der handler om de samme kedelige dagligdags begivenheder. Jeg synes, der er for mange af den slags scener, og det gør, at bogen ikke altid fænger og at den ind imellem bliver langtrukken og uden handling. Heldigvis er det mest i den første halvdel. Den sidste halvdel er noget mere handlingsfyldt, og det tegner godt til næste bind af serien.
Jeg kom til at tænke på Fluernes herre af William Golding, da jeg læste ’Ved daggry dør mørket’, da den også handler om børn, der er overladt til sig selv og selv må finde en ny måde at leve og overleve på. Jeg ved ikke om virkelighedens børn ville reagere som dem i bogen, men deres overlevelses strategier og deres måde at skaffe føde, varme og ly på virker meget realistisk, og det gør bogen troværdig. De fleste af personerne er autentiske med både gode og dårlige sider, og selvom nogle af dem virker overdrevet gode eller onde, fungerer de godt i sammenhængen. Jeg kom til at holde af flere af børnene og holdt vejret, når de var i fare. Historien slutter ved en ny begyndelse, og jeg glæder mig til at læse videre i næste bind.
Kommentarer