Anmeldelse
Vangede billeder af Dan Turèll
Forfatterens (1946-1993) barndoms- og ungdomserindringer om oplevelser, mennesker og lokaliteter i Vangede-kvarteret nord for København i 1950'erne.
Verden er fuld af pragtfulde bøger, som man som læser kan beundre uhæmmet, men der er få bøger, som man ærgrer sig over ikke selv at have skrevet. Men jeg ærgrer mig gul og blå over at det ikke er mig, der har skrevet Vangede billeder. Nå ja, bortset fra at jeg altså ikke er fra Vangede og derfor måtte have kaldt min bog noget andet.
Men OK, Onkel Danny kom først, endda før han blev Onkel Danny, og der er ikke andet for end at læse bogen og bruge den til det, som den er så formidabel til: a kick down Memory Lane.
Og ganske vist hed busselskabet ikke Step-Hansen der hvor jeg kommer fra og Bruno hed Hugo og sådan er der så meget. Læs den alene, sammen med konen, kæresten, forældrene, barndomsvennerne - og så Husk!
Ideen om at gøre en by til et digterværk er selvfølgelig ikke Dan Turells,sådan oprindeligt (Ha! Der fik jeg dig Dannyboy!) Men ærlig talt så er Vangede billeder noget sjovere end Spoon River antologien, men akkurat som Den, skulle Vangede billeder have været på (frie) vers. Sådan blev det ikke, men Dan Turell måtte selv tampe hvert evige eneste bogstav ind på sin IBM -den med kuglehovedet, der lød som en maskinpistol, når man skrev rigtig stærkt. Det kan man se, hvis man læser den rigtige - originale udgave med skrivemaskinesats.
Selvfølgelig blev der ballade, da bogen udkom. Der er altid personer, der vil ha' sandheder, der bare gør historierne tamme og farveløse, men rigtige digtere og rigtige læsere ved at rigtige historier er bedre, sjovere og selvfølgelig sandere end den såkaldte virkelige kedsomhed.
Nåeh!.... Hvad bogen handler om? ... Ja det gør den - i den grad om alt, om Vangedes oldtid og musikalske geografi, om tabere og vindere, hvis man da kan tale om vindere et sted "Hvor der kun bor bisser!" Følgende historie er ikke med i Vangede billeder - endnu, måske kommer den med, når Vangede billeder kommer i en ny udgave - Vangede billeder Classic, digitally remastered med et par bonus tracks, previously unreleased.
Min onkel Valdemar var chauffør ved Stephansens (udtales Step-Hansens) Buslinier. En aften kom en lille, fin dame fra Gentofte hen til min onkels bus, kiggede ind og sagde spørgende: "Den her bus går ikke til Ordrup?" Min onkel Valdemar kiggede bare ned på damen og sagde: "Det ved jeg sgu' godt!" Min onkel Valdemar boede faktisk i Charlottenlund, men åndeligt set var han fra Vangede.
Borgens Forlag, 2000. 200 sider, ill.
Forfatterens (1946-1993) barndoms- og ungdomserindringer om oplevelser, mennesker og lokaliteter i Vangede-kvarteret nord for København i 1950'erne.
Verden er fuld af pragtfulde bøger, som man som læser kan beundre uhæmmet, men der er få bøger, som man ærgrer sig over ikke selv at have skrevet. Men jeg ærgrer mig gul og blå over at det ikke er mig, der har skrevet Vangede billeder. Nå ja, bortset fra at jeg altså ikke er fra Vangede og derfor måtte have kaldt min bog noget andet.
Men OK, Onkel Danny kom først, endda før han blev Onkel Danny, og der er ikke andet for end at læse bogen og bruge den til det, som den er så formidabel til: a kick down Memory Lane.
Og ganske vist hed busselskabet ikke Step-Hansen der hvor jeg kommer fra og Bruno hed Hugo og sådan er der så meget. Læs den alene, sammen med konen, kæresten, forældrene, barndomsvennerne - og så Husk!
Ideen om at gøre en by til et digterværk er selvfølgelig ikke Dan Turells,sådan oprindeligt (Ha! Der fik jeg dig Dannyboy!) Men ærlig talt så er Vangede billeder noget sjovere end Spoon River antologien, men akkurat som Den, skulle Vangede billeder have været på (frie) vers. Sådan blev det ikke, men Dan Turell måtte selv tampe hvert evige eneste bogstav ind på sin IBM -den med kuglehovedet, der lød som en maskinpistol, når man skrev rigtig stærkt. Det kan man se, hvis man læser den rigtige - originale udgave med skrivemaskinesats.
Selvfølgelig blev der ballade, da bogen udkom. Der er altid personer, der vil ha' sandheder, der bare gør historierne tamme og farveløse, men rigtige digtere og rigtige læsere ved at rigtige historier er bedre, sjovere og selvfølgelig sandere end den såkaldte virkelige kedsomhed.
Nåeh!.... Hvad bogen handler om? ... Ja det gør den - i den grad om alt, om Vangedes oldtid og musikalske geografi, om tabere og vindere, hvis man da kan tale om vindere et sted "Hvor der kun bor bisser!" Følgende historie er ikke med i Vangede billeder - endnu, måske kommer den med, når Vangede billeder kommer i en ny udgave - Vangede billeder Classic, digitally remastered med et par bonus tracks, previously unreleased.
Min onkel Valdemar var chauffør ved Stephansens (udtales Step-Hansens) Buslinier. En aften kom en lille, fin dame fra Gentofte hen til min onkels bus, kiggede ind og sagde spørgende: "Den her bus går ikke til Ordrup?" Min onkel Valdemar kiggede bare ned på damen og sagde: "Det ved jeg sgu' godt!" Min onkel Valdemar boede faktisk i Charlottenlund, men åndeligt set var han fra Vangede.
Borgens Forlag, 2000. 200 sider, ill.
Kommentarer