Anmeldelse
Vågen af Harald Voetmann
- Log ind for at skrive kommentarer
Eksperimenterende og utraditionel roman om Plinius den Ældres verden, hvor livet er brutalt og voldsomt - og hvor læseren både frastødes og fascineres.
Beskriv alt i hele verden. Denne opgave stiller Plinius den Ældre sig selv. Han er et ekstremt flittigt menneske, der passer sit job som personlig rådgiver for kejser Vespian om dagen og dikterer sit store naturhistoriske værk Naturalis Historia, hvoraf der er bevaret 37 komplette bind, om natten.
Gennem kategorisering af alt i verden forsøger Plinius at gøre modstand mod det faktum, at mennesket er underlagt naturen, som han opfatter som grusom: ”Hold øjnene åbne, og giv hver nuance af smerte og modbydelighed sit rette navn. Så naturen må stå ved dem.” Hans oprør mod naturen er selvfølgelig dømt til at mislykkes, og han må ofte diktere sine værker liggende efter endnu en omgang næseblod. Blod og andre kropsvæsker gennemvæder fortællingen.
Romanen byder på brudstykker fra Plinius’ liv, og de er organiserede med en slags løs kronologi. Nogle af de første omhandler Plinius’ barndom og de sidste fortæller om hans krop i stærkt forfald. ’Vågen’ er en historisk roman, men absolut ikke en traditionel én af slagsen. Dens form er eksperimenterende, idet fortællingen skabes gennem bl.a. citater fra Naturalis Historia, breve, noter og prosastykker, hvor ikke blot Plinius den Ældre, men også hans nevø og plejesøn Plinius den Yngre samt slaven Diokles kommer til orde.
Romanen er dog ikke kun interessant pga. formen - den byder også på mange groteske karakterer og gode fortællinger. Der er kvinden uden kropsåbninger, som man ikke kan trænge igennem og som derfor afføder et voldsomt begær. Læseren møder også balsamerede, udstoppede krøblinger; en gravid kvinde der flænses op, og slaver der dør under arbejdet.
Da jeg læste bogen, blev jeg lige dele underholdt og frastødt - for nogen vil vægtskålen nok tippe mere til den ene eller anden side. Det er en grotesk og grim verden, der beskrives, men den kan også være forbløffende fascinerende, når man som læser giver den tid til at udfolde sig. Er man indstillet på det, og er man til eksperimenterende romaner, kan ’Vågen’ klart anbefales.
’Vågen’ er Harald Voetmanns første roman, og den er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2011. Han har tidligere skrevet bl.a. essays og noveller.
- Log ind for at skrive kommentarer
Eksperimenterende og utraditionel roman om Plinius den Ældres verden, hvor livet er brutalt og voldsomt - og hvor læseren både frastødes og fascineres.
Beskriv alt i hele verden. Denne opgave stiller Plinius den Ældre sig selv. Han er et ekstremt flittigt menneske, der passer sit job som personlig rådgiver for kejser Vespian om dagen og dikterer sit store naturhistoriske værk Naturalis Historia, hvoraf der er bevaret 37 komplette bind, om natten.
Gennem kategorisering af alt i verden forsøger Plinius at gøre modstand mod det faktum, at mennesket er underlagt naturen, som han opfatter som grusom: ”Hold øjnene åbne, og giv hver nuance af smerte og modbydelighed sit rette navn. Så naturen må stå ved dem.” Hans oprør mod naturen er selvfølgelig dømt til at mislykkes, og han må ofte diktere sine værker liggende efter endnu en omgang næseblod. Blod og andre kropsvæsker gennemvæder fortællingen.
Romanen byder på brudstykker fra Plinius’ liv, og de er organiserede med en slags løs kronologi. Nogle af de første omhandler Plinius’ barndom og de sidste fortæller om hans krop i stærkt forfald. ’Vågen’ er en historisk roman, men absolut ikke en traditionel én af slagsen. Dens form er eksperimenterende, idet fortællingen skabes gennem bl.a. citater fra Naturalis Historia, breve, noter og prosastykker, hvor ikke blot Plinius den Ældre, men også hans nevø og plejesøn Plinius den Yngre samt slaven Diokles kommer til orde.
Romanen er dog ikke kun interessant pga. formen - den byder også på mange groteske karakterer og gode fortællinger. Der er kvinden uden kropsåbninger, som man ikke kan trænge igennem og som derfor afføder et voldsomt begær. Læseren møder også balsamerede, udstoppede krøblinger; en gravid kvinde der flænses op, og slaver der dør under arbejdet.
Da jeg læste bogen, blev jeg lige dele underholdt og frastødt - for nogen vil vægtskålen nok tippe mere til den ene eller anden side. Det er en grotesk og grim verden, der beskrives, men den kan også være forbløffende fascinerende, når man som læser giver den tid til at udfolde sig. Er man indstillet på det, og er man til eksperimenterende romaner, kan ’Vågen’ klart anbefales.
’Vågen’ er Harald Voetmanns første roman, og den er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2011. Han har tidligere skrevet bl.a. essays og noveller.
Kommentarer