Hvad er åndsfrihed? Dét undersøges i et politisk debatindlæg forklædt som bog, hvor begrebet støves af og konkretiseres.
Forfatterne, som er henholdsvis teolog og leder af Grundtvig-Akademiet og socialdemokratisk MF, indleder undersøgelsen af begrebet åndsfrihed med en historisk gennemgang. Personligt havde jeg en følelse af noget lidt bedaget, da jeg åbnede bogen, men vi starter også helt tilbage ved Luther, går forbi Grundtvig og Hal Kock og slutter ved Bertel Haarders ”Munden fri, hånden bundet”, som danner en fin cirkel på Grundtvigs åndsfrihedsforståelse - alt sammen en hyldest til demokratiet, som parkerer os ved ytringsfrihed.
”At forsvare åndsfriheden er at bruge den”, siger et citat. Det kan lyde som en kliche, men ved nærmere eftertanke, så er det jo også et faktum. Man skal være bevidst om sprogets magt, og hvad der sker, når udtryk som ”ældrebyrde” bliver etableret.
Da jeg nåede til bogens aktuelle diskussioner, fik jeg fornemmelsen af at læse et debatindlæg. Her bliver fx friskolelovgivningen, negativ social kontrol og omskæring af drenge vendt, og bogens udlægning af whistleblowerordninger og mulighed for åben kritik på arbejdspladsen, var lidt en øjenåbner for mig. Ligesom Svend Brinkmanns bestseller ’Stå fast’ gjorde med sin skubben til samfundsdebattens tendenser.
’At være demokrat er ikke at være bange’ er skrevet midt i coronakrisens 1. udbrud og har derfor et debatkapitel omkring, hvordan åndsfrihedens knægtes af coronarestriktionerne. Det er naturligvis en meget tidsafhængig tekst, men bare man husker på det, har den sin berettigelse.
Bogens rolle som politisk debatindlæg viser sig igen ved afslutningens 10 forslag til større åndsfrihed i samfundet. Her argumenteres blandt andet for mere forskningsfrihed og ikke-statslige universiteter. Det er en bog henvendt til politisk engagerede og debatlystne sjæle, men den er alment letlæselig og forståelig. Bogen opsummerer mange relevante og aktuelle problemstillinger og fremstiller samtidig forslag til en mere demokratisk verden.
Kommentarer