Anmeldelse
Urhistorien
- Log ind for at skrive kommentarer
Peter Madsen har lagt sine særlige hænder på skabelsesberetningen med verdensklasseillustrationer.
Peter Madsen har tidligere givet os tegneserierne om Valhalla, som mange kender og elsker, men han har også illustreret andre historier fra Bibelen og gentegnet forskellige eventyr.
Madsen fortolker kyndigt lige fra begyndelsen af ’Urhistorien’, der indeholder fem forskellige fortællinger, som alle er en del af urhistorien. Ved at tage udgangspunkt i Guds åndedræt, indleder han novellerne, der ydermere er tegnet i forskellige stilarter.
Den første fortælling handler om, hvordan Gud skaber verden på seks dage, der efterfølges af en hviledag. I den anden historie skaber Gud manden Adam ud af den tørre jord i sit eget billede, og af Adams ribben skaber Gud kvinden Eva. Den tredje fortælling handler om Adam og Evas børn, herunder historien om brødrene Kain og Abel. Fortællingen om Noa minder os om, hvor vigtigt det er at gøre det rigtige, og den afsluttende novelle fortæller om Noas efterkommere, der på et tidspunkt glemmer Gud for i stedet at blive grådige og ærgerrige.
Bogen slutter smukt med at sammenfatte, hvorledes mennesket blev skabt i Guds billede, hvilket betyder uanede muligheder for at leve det bedste liv, fordi vi har vores frie vilje, men også at alle skal huske at respektere mangfoldigheden.
Det er genialt at gøre brug af Guds åndedræt som både udgangspunkt og den røde tråd i bogen. Desuden har Peter Madsen synliggjort, hvorledes en pol er afhængig af en anden for at kunne eksistere. Da Gud sagde: ”DER SKAL VÆRE LYS!”, kom også mørket.
Madsen har valgt at benytte sig af forskellige stilarter i fortællingerne. Man er ikke i tvivl om, hvem illustratoren er, og hans kunstneriske overlegenhed tillader ham at bevæge sig rundt med store skridt i sit eget univers.
Afslutningen hvor Madsen opsætter en form for fremtidsscenarie er virkelig stærk, særligt fordi man lige har bevæget sig gennem denne betagende nærmest andægtige urhistorie, hvor højstemtheden brydes af de både bløde, men også meget barske illustrationer, som overbeviser læseren om, at denne bog både er for store og små. Peter Madsens genkendelige stil skifter mellem lyse og mørke farver, der lægger sig smukt i forlængelse af de gamle fortællinger.
- Log ind for at skrive kommentarer
Peter Madsen har lagt sine særlige hænder på skabelsesberetningen med verdensklasseillustrationer.
Peter Madsen har tidligere givet os tegneserierne om Valhalla, som mange kender og elsker, men han har også illustreret andre historier fra Bibelen og gentegnet forskellige eventyr.
Madsen fortolker kyndigt lige fra begyndelsen af ’Urhistorien’, der indeholder fem forskellige fortællinger, som alle er en del af urhistorien. Ved at tage udgangspunkt i Guds åndedræt, indleder han novellerne, der ydermere er tegnet i forskellige stilarter.
Den første fortælling handler om, hvordan Gud skaber verden på seks dage, der efterfølges af en hviledag. I den anden historie skaber Gud manden Adam ud af den tørre jord i sit eget billede, og af Adams ribben skaber Gud kvinden Eva. Den tredje fortælling handler om Adam og Evas børn, herunder historien om brødrene Kain og Abel. Fortællingen om Noa minder os om, hvor vigtigt det er at gøre det rigtige, og den afsluttende novelle fortæller om Noas efterkommere, der på et tidspunkt glemmer Gud for i stedet at blive grådige og ærgerrige.
Bogen slutter smukt med at sammenfatte, hvorledes mennesket blev skabt i Guds billede, hvilket betyder uanede muligheder for at leve det bedste liv, fordi vi har vores frie vilje, men også at alle skal huske at respektere mangfoldigheden.
Det er genialt at gøre brug af Guds åndedræt som både udgangspunkt og den røde tråd i bogen. Desuden har Peter Madsen synliggjort, hvorledes en pol er afhængig af en anden for at kunne eksistere. Da Gud sagde: ”DER SKAL VÆRE LYS!”, kom også mørket.
Madsen har valgt at benytte sig af forskellige stilarter i fortællingerne. Man er ikke i tvivl om, hvem illustratoren er, og hans kunstneriske overlegenhed tillader ham at bevæge sig rundt med store skridt i sit eget univers.
Afslutningen hvor Madsen opsætter en form for fremtidsscenarie er virkelig stærk, særligt fordi man lige har bevæget sig gennem denne betagende nærmest andægtige urhistorie, hvor højstemtheden brydes af de både bløde, men også meget barske illustrationer, som overbeviser læseren om, at denne bog både er for store og små. Peter Madsens genkendelige stil skifter mellem lyse og mørke farver, der lægger sig smukt i forlængelse af de gamle fortællinger.
Kommentarer