Anmeldelse
Ulven og fluen af Antje Damm
- Log ind for at skrive kommentarer
En smukt illustreret pegebog, der hjælper med at træne barnets ordforråd. Den lille fine historie handler om ikke at være grådig og om ikke at give op på trods af trængsler.
Tænk at være så sulten at man bare er nødt til at spise alt, man møder på sin vej! Så sulten er ulven i historien. Den spiser meget hurtigt, men dens mave bliver ved at knurre. Den spiser en gul badeand, et æble, en fisk, katten og mange andre ting. Så tager den en lur, men er stadig så sulten, at den kunne spise en hel hest. Så den fortsætter sit ædegilde og sluger endnu flere ting. Og den bliver tykkere og tykkere.
Efter en tur på toilettet er ulven klar til at æde igen. Til slut mangler den grådige ulv kun desserten. Og siden den ikke kan lide grøntsager, og fravælger kaktussen, spiser den det eneste der er tilbage, den endnu ikke har ædt, nemlig en lille flue.
Men man skal ikke skue hunden på hårene. Selvom fluen er lille, har den en vilje ud over det sædvanlige. Den flyver rundt og rundt og kilder ulven inde i dens mave, indtil den kaster alt op, den har slugt.
Grådighed er en af de syv dødssynder og er bestemt en egenskab, man skal være opmærksom på. I dette søde og uskyldige lille eventyr, kan man snakke om grådighed, uden det bliver for uhyggeligt.
I Grimms eventyr om ’Den lille Rødhætte’, møder man også en grådige ulv, men der er konteksten noget mere skræmmende og budskabet mere komplekst.
Jeg forestiller mig at ulven heri er brugt som genkendeligt eksempel, da der er stort fokus på ulve i Europa pt. Men helt personligt må sige at jeg godt kunne tænke mig at se nogle nye sider af ulven i litteraturen, end som det grådige, lidt dumme dyr. Som dens mere snedige side, eller den vigtige familiefølelse, der hersker i en ulveflok?
Men når det er sagt, har tyske Antje Damm et særligt blik for, hvordan 2-årige ser verden. Hendes illustrationer er formidable og hendes humor rammer lige ind i små børns opfattelse af verden. Og der kan trænes ord, navne og observeres hen ad vejen.
En fin pegebog som rummer eksempler på levende væseners gode og dårlige egenskaber med et humoristisk twist i form af den lille viljestærke flue, der trodser alle odds.
- Log ind for at skrive kommentarer
En smukt illustreret pegebog, der hjælper med at træne barnets ordforråd. Den lille fine historie handler om ikke at være grådig og om ikke at give op på trods af trængsler.
Tænk at være så sulten at man bare er nødt til at spise alt, man møder på sin vej! Så sulten er ulven i historien. Den spiser meget hurtigt, men dens mave bliver ved at knurre. Den spiser en gul badeand, et æble, en fisk, katten og mange andre ting. Så tager den en lur, men er stadig så sulten, at den kunne spise en hel hest. Så den fortsætter sit ædegilde og sluger endnu flere ting. Og den bliver tykkere og tykkere.
Efter en tur på toilettet er ulven klar til at æde igen. Til slut mangler den grådige ulv kun desserten. Og siden den ikke kan lide grøntsager, og fravælger kaktussen, spiser den det eneste der er tilbage, den endnu ikke har ædt, nemlig en lille flue.
Men man skal ikke skue hunden på hårene. Selvom fluen er lille, har den en vilje ud over det sædvanlige. Den flyver rundt og rundt og kilder ulven inde i dens mave, indtil den kaster alt op, den har slugt.
Grådighed er en af de syv dødssynder og er bestemt en egenskab, man skal være opmærksom på. I dette søde og uskyldige lille eventyr, kan man snakke om grådighed, uden det bliver for uhyggeligt.
I Grimms eventyr om ’Den lille Rødhætte’, møder man også en grådige ulv, men der er konteksten noget mere skræmmende og budskabet mere komplekst.
Jeg forestiller mig at ulven heri er brugt som genkendeligt eksempel, da der er stort fokus på ulve i Europa pt. Men helt personligt må sige at jeg godt kunne tænke mig at se nogle nye sider af ulven i litteraturen, end som det grådige, lidt dumme dyr. Som dens mere snedige side, eller den vigtige familiefølelse, der hersker i en ulveflok?
Men når det er sagt, har tyske Antje Damm et særligt blik for, hvordan 2-årige ser verden. Hendes illustrationer er formidable og hendes humor rammer lige ind i små børns opfattelse af verden. Og der kan trænes ord, navne og observeres hen ad vejen.
En fin pegebog som rummer eksempler på levende væseners gode og dårlige egenskaber med et humoristisk twist i form af den lille viljestærke flue, der trodser alle odds.
Kommentarer