Anmeldelse
Ulvekongen
- Log ind for at skrive kommentarer
Ulvekongen træder ud af skyggerne, når Max har brug for at få afløb for farens fornedrelser. Når Max er ulvekongen, er det ham, der slår andre.
Max kan ikke leve op til op til farens krav om, at han skal kvalificere sig til gymnasiet, score piger eller drikke bajere. Tonen i familien er barsk og afstumpet og føres an af faren. Morens opbakning rækker til, at hun giver ham lommepenge til cafebesøg, når hun bekymrer sig for, om han er ensom.
Fortælleren bliver i ulve-billedsproget ved at fortælle, at Max har sin egen flok. Den består af fire kammerater, som på hver deres måde er ved at falde ud over kanten. På Max’ bud går flokken ud og snuser. Dette betyder, at de hærger yngre børn og hjemløse. Læseren følger Max i en kort periode, hvor han rammer bunder, og flokken vender ham ryggen. Han formår dog at gribe fat i de stumper af venlighed, som han trods alt møder. Han gør op med sig selv, at han vil noget andet og bedre med sit liv.
Fortællingen udtrykkes i en delikat balancegang mellem ord og tegninger. Enkelte steder i fortællingen tager billederne helt over og fortæller historien. Som da Max sidder til bords med den tiltrækkende halvkusine Lilja, hvor han er for genert til at sige noget. Desto værre bliver det, da han vælter et glas rødvin ud over bordet. På billedsiden vises voldsomheden og sårbarheden i hans følelser ved, at han er ved drukne i en flod af brusende rødvin.
Nogle tegninger kan umiddelbart aflæses og skaber action og uhygge. Andre billeder kræver mere af sin læser og er med til at beskrive Max’ indre kampe. Synsvinklen i både ord og billeder er bygget op omkring Max’ tankestrømme og refleksioner. Sproget er holdt i korte og energiske sætninger, som giver et indtryk af det tankemylder og tempo, der hele tiden kører i ham.
'Ulvekongen' foregår i samme tidsrum og miljø som forfatteren og tegnerens anden stilsikre grafiske kortroman 'Vildnis og tropehjelm'. De to bøger kan læses som selvstændige værker, men passagen hvor de to protagonister mødes, går igen i begge værker med hver deres perspektiv.
- Log ind for at skrive kommentarer
Ulvekongen træder ud af skyggerne, når Max har brug for at få afløb for farens fornedrelser. Når Max er ulvekongen, er det ham, der slår andre.
Max kan ikke leve op til op til farens krav om, at han skal kvalificere sig til gymnasiet, score piger eller drikke bajere. Tonen i familien er barsk og afstumpet og føres an af faren. Morens opbakning rækker til, at hun giver ham lommepenge til cafebesøg, når hun bekymrer sig for, om han er ensom.
Fortælleren bliver i ulve-billedsproget ved at fortælle, at Max har sin egen flok. Den består af fire kammerater, som på hver deres måde er ved at falde ud over kanten. På Max’ bud går flokken ud og snuser. Dette betyder, at de hærger yngre børn og hjemløse. Læseren følger Max i en kort periode, hvor han rammer bunder, og flokken vender ham ryggen. Han formår dog at gribe fat i de stumper af venlighed, som han trods alt møder. Han gør op med sig selv, at han vil noget andet og bedre med sit liv.
Fortællingen udtrykkes i en delikat balancegang mellem ord og tegninger. Enkelte steder i fortællingen tager billederne helt over og fortæller historien. Som da Max sidder til bords med den tiltrækkende halvkusine Lilja, hvor han er for genert til at sige noget. Desto værre bliver det, da han vælter et glas rødvin ud over bordet. På billedsiden vises voldsomheden og sårbarheden i hans følelser ved, at han er ved drukne i en flod af brusende rødvin.
Nogle tegninger kan umiddelbart aflæses og skaber action og uhygge. Andre billeder kræver mere af sin læser og er med til at beskrive Max’ indre kampe. Synsvinklen i både ord og billeder er bygget op omkring Max’ tankestrømme og refleksioner. Sproget er holdt i korte og energiske sætninger, som giver et indtryk af det tankemylder og tempo, der hele tiden kører i ham.
'Ulvekongen' foregår i samme tidsrum og miljø som forfatteren og tegnerens anden stilsikre grafiske kortroman 'Vildnis og tropehjelm'. De to bøger kan læses som selvstændige værker, men passagen hvor de to protagonister mødes, går igen i begge værker med hver deres perspektiv.
Kommentarer