Anmeldelse
Udflugter: motiver fra steder og ikke-steder af Henriette Houth
- Log ind for at skrive kommentarer
Fra London til Hundested. Fra Paris til Fru Hansens butik. Fra Rom til den jyske hede. Eftertænksomme noveller om steder og ikke-steder.
"Jeg var interesseret i begrebet stedets ånd, eller ja, i steder, der havde en særlig ånd, en særlig atmosfære eller personlighed. Jeg var interesseret i, hvad der overhovedet gør et sted til et sted…"
Jeg-fortælleren i en af novellerne i "Udflugter" er i London for at samle stof til en afhandling om "steder". Hun har blandt andet gjort sig ovenstående overvejelse om emnet. Samtidig kan man også sige, at citatet er et gennemgående tema i hele novellesamlingen.
De enkelte noveller handler nemlig om udflugter til forskellige steder – både steder rundt omkring i verden og steder tilbage i fortællerens barndoms- og ungdomsverden.
De fleste af rejserne er realistisk beskrevet, men der er også nogle, hvor handlingen og stedet leder tankerne hen på magisk realisme og eventyr. For eksempel den fine barndomserindring "Mandens have", hvor parcelhusvejens ubebyggede, vildtvoksende grund danner ramme om både lege, fantasier og en verdensberømt arkitekts hemmelige hus.
Men også den surrealistiske novelle "Veletrzní Palác", hvor et ægtepar forsøger at opnå tilladelse til at fotografere en meget smuk skulptur på Tjekkiets nationale museum for moderne kunst – en bygning, hvor trapper og elevatorer opfører sig højst besynderligt, for slet ikke at tale om de ansatte.
Teksterne kan ikke læses hurtigt, for så får man ikke hele indholdet med. Nogle er beskrivelserne er lange og komplicerede med en tendens til at være meget personlige, men man snyder sig selv, hvis man springer dem over. Jeg finder således ikke denne novellesamling let tilgængelig, men der er så fine tanker og overvejelser heri, at de er værd at bruge tid på.
At forfatteren er uddannet arkitekt skinner tydeligt igennem mange steder; fascinationen af bygninger, haver, kirkegårde, skulpturer, lys med mere er smittende. Men allermest begejstret er jeg for Henriette Houths overvejelser om steder. Jeg lader forfatteren få det sidste ord:
"Jeg tænker, hvad jeg altid tænker, når jeg passerer den slags steder, som man bare passerer. Steder, der kun eksisterer i forbifarten, i mellemrummene mellem stederne. Hvem er de mennesker, der bor der, og hvad tænker de?"
Facet, 2007. 99 sider.

Kommentarer