Anmeldelse
Ude af Natsuo Kirino
- Log ind for at skrive kommentarer
Mød Japans krimidronning i denne rå, realistiske og effektfulde krimi, der også er ude i et kønspolitisk og samfundskritisk ærinde.
Jeg var faktisk ret begejstret for denne krimi: den er spændende! Ja, det skal en krimi være! Den er realistisk, grænsende til det modbydelige, voldelig og uhyggelig, erotisk og grænseoverskridende, men den er også gribende og gi’r os vesterlændinge et ganske fint indblik i et kynisk samfund, hvor kvinder ifølge Natsuo Kirino er stærke og handlekraftige, og mændene i bedste fald er fraværende, i værste fald utro, spillegale, forgældede og grusomme.
Bogens centrale personer er fire kvinder: Kuniko, Masako, Yoshie og Yayoi. De har natarbejde på en gigantisk madpakkefabrik – det gi’r bedst på kortest tid! Sammen med hundredvis af andre arbejdere stempler de ind ved midnat og pakker så i løbet af natten tusindvis af madpakker (ris, kød og karrysovs), som sælges i kiosker o.lign. steder.
Uden at røbe for meget bliver de alle fire involveret i et mord – og bagefter yderligere kriminaliseret, da den grusomme japanske mafia, Yakuzaen, involveres, og kvinderne overtales til at skaffe flere lig af vejen. Det lyder hårdkogt – det er det også – men på en acceptabel måde. Forstået på den måde, at bogens fokus primært er på samfundets forskelsbehandling, forholdet mellem mand og kvinde og på det trivielle og trøstesløse arbejds- og familieliv, bogens kvinder er en del af.
Der er tale om en hård kritik af det japanske samfund, hvor alt for mange kvinder stadig er hjemmegående og helt afhængige af deres mænd uden chance for at få et ordentligt job. Hvor mændene stadig falder for underdanige prostituerede og helt unge piger. Japanske mænd bryder sig ikke om ældre kvinder! Og hvor unge kvinder lader være med at gifte sig, men bli’r boende hjemme og lever et liv i luksus, men for penge de tjener ved deltidsjobs.
Da ’Ude’ udkom for 11 år siden i Japan, vakte den furore. Japanske mænd følte sig truede, både af krimiens tematik og af den kendsgerning, at den var skrevet af en kvinde, der oven i købet var gift og havde børn!
Og den blev hendes store gennembrud!
Forfatteren er født i 1951. Hun skrev i starten kærlighedsromaner, men har fra 1993 skrevet thrillere og vundet nogle af Japans største krimipriser og oversættelser til flere sprog.
Prøv den! Prøv, om I også kan blive opslugt af dybden og de fine psykologiske kvindeportrætter - og sex og blod og Japan og først og sidst: spænding!!
- Log ind for at skrive kommentarer
Mød Japans krimidronning i denne rå, realistiske og effektfulde krimi, der også er ude i et kønspolitisk og samfundskritisk ærinde.
Jeg var faktisk ret begejstret for denne krimi: den er spændende! Ja, det skal en krimi være! Den er realistisk, grænsende til det modbydelige, voldelig og uhyggelig, erotisk og grænseoverskridende, men den er også gribende og gi’r os vesterlændinge et ganske fint indblik i et kynisk samfund, hvor kvinder ifølge Natsuo Kirino er stærke og handlekraftige, og mændene i bedste fald er fraværende, i værste fald utro, spillegale, forgældede og grusomme.
Bogens centrale personer er fire kvinder: Kuniko, Masako, Yoshie og Yayoi. De har natarbejde på en gigantisk madpakkefabrik – det gi’r bedst på kortest tid! Sammen med hundredvis af andre arbejdere stempler de ind ved midnat og pakker så i løbet af natten tusindvis af madpakker (ris, kød og karrysovs), som sælges i kiosker o.lign. steder.
Uden at røbe for meget bliver de alle fire involveret i et mord – og bagefter yderligere kriminaliseret, da den grusomme japanske mafia, Yakuzaen, involveres, og kvinderne overtales til at skaffe flere lig af vejen. Det lyder hårdkogt – det er det også – men på en acceptabel måde. Forstået på den måde, at bogens fokus primært er på samfundets forskelsbehandling, forholdet mellem mand og kvinde og på det trivielle og trøstesløse arbejds- og familieliv, bogens kvinder er en del af.
Der er tale om en hård kritik af det japanske samfund, hvor alt for mange kvinder stadig er hjemmegående og helt afhængige af deres mænd uden chance for at få et ordentligt job. Hvor mændene stadig falder for underdanige prostituerede og helt unge piger. Japanske mænd bryder sig ikke om ældre kvinder! Og hvor unge kvinder lader være med at gifte sig, men bli’r boende hjemme og lever et liv i luksus, men for penge de tjener ved deltidsjobs.
Da ’Ude’ udkom for 11 år siden i Japan, vakte den furore. Japanske mænd følte sig truede, både af krimiens tematik og af den kendsgerning, at den var skrevet af en kvinde, der oven i købet var gift og havde børn!
Og den blev hendes store gennembrud!
Forfatteren er født i 1951. Hun skrev i starten kærlighedsromaner, men har fra 1993 skrevet thrillere og vundet nogle af Japans største krimipriser og oversættelser til flere sprog.
Prøv den! Prøv, om I også kan blive opslugt af dybden og de fine psykologiske kvindeportrætter - og sex og blod og Japan og først og sidst: spænding!!
Kommentarer