Anmeldelse
Ubesvaret opkald
- Log ind for at skrive kommentarer
Stærk graphic novel om at være ung i en svær tid og om dønningerne efter en terrorhandling.
Rebekka skal til at starte i gymnasiet, da angrebet på Utøya sker. Verden forandres, og trygheden forsvinder pludseligt fra Rebekkas liv. Hun kæmper for at forstå og skabe mening, hvor der ingen mening er, og splittelsen mellem denne trang og det helt almindelige ungdomsliv med skole, venner og drenge bliver sværere at bære. Norske Nora Dåsnes portrætterer ungdommens svære følelser og forvirring som ingen anden, og bogen kan varmt anbefales til læsere fra omkring 14 år.
Norske Nora Dåsnes har før imponeret med den fantastiske graphic novel Ti knive i hjertet. Nu gør hun det igen og kommer tæt på følelsernes forvirring hos unge, denne gang med en historie om en pige, der har svært ved at komme over terrorangrebet på Utøya. Det er et modigt projekt, både fordi dette emne har potentialet til at vække stærke følelser hos læserne, men også fordi bogen let kunne være blevet melodramatisk. I stedet lykkes Dåsnes med at vise, hvordan et terrorangreb egentlig virker og bliver ved med at virke, længe efter at selve angrebet er overstået.
Rebekka skal sammen med veninden Fariba starte i gymnasiet kort efter terrorangrebet på Utøya. De to har begge glædet sig til en frisk start, men nu hvor de står overfor den, har Rebekka svært ved rigtigt at gribe den. Hun plages af flashbacks og tanker om angrebet, og samtidig skammer hun sig over sine følelser, som hun ikke føler, hun har ret til at have. Hun var der jo ikke og kendte heller ikke nogen, der var der. Men hun kan ikke forstå, at verden og alle andre omkring hende tilsyneladende kan fortsætte og livet gå videre som før, og hun føler sig mere og mere alene, fordi ingen, heller ikke veninden Fariba, tilsyneladende forstår hende.
Derhjemme er kontakten med moren svær, da hun også er berørt af terroren og meget bekymret for Rebekkas storebror Joakim, der isolerer sig ved computeren. Oveni alt dette mørke trænger livet sig på med et væld af krav og tilbud som skoleaktiviteter, fester og ikke mindst 2.g’eren Daniel, som Rebekka bliver tiltrukket af med det samme. Rebekka bliver revet rundt i et hav af glæde, forelskelse, angst, skyld og skam, og forvirringen og splittelsen bliver næsten uudholdelig.
Nora Dåsnes tegner som en drøm, og selvom hovedpersonens følelser er forvirrende for hende selv, er læseren ikke på noget tidspunkt i tvivl om hendes indre status. Røde flashbacks fører let fra Rebekkas nutid til fortid og signalerer tydeligt den alarmtilstand, hun stadig befinder sig i. ’Ubesvaret opkald’ viser det konfliktfyldte ved at leve i terrorens skygge, hvor ungdommens usikkerhed ganges op af omstændigheder, der er alt andet end optimale for at leve frit og blive voksen i et naturligt tempo.
'Ubesvaret opklad' er en ambitiøs bog, der både lykkes med at fortælle noget om at være ung med det virvar af følelser, der hører med til et helt almindeligt teenageliv, og noget om at leve i en tid med terror.

Kommentarer