Anmeldelse
Tykkere end vand af Carin Gerhardsen
- Log ind for at skrive kommentarer
Der er spænding fra første til sidste side i Hammarby-seriens syvende bind. En virkelig velskrevet roman fra en af tidens allerbedste krimidronninger.
Det syvende bind om kriminalkommissær Conny Sjöberg og hans afdeling er foreløbig den mest spændende i den populære Hammarby-serie. Plottet er gennemtænkt og meget fængslende, og det holder hele vejen. Selv på de allersidste sider overraskes man over handlingens udvikling.
Afdelingen arbejder på en sag om druknede katte, da en kvindelig psykolog findes myrdet i sit eget hjem af sit 5-årige barnebarn. Ligesom kattene er hun også druknet. Det viser sig hurtigt, at katte og vand er gennemgående temaer i begge efterforskninger. Der kommer flere mord til – både på katte og mennesker - og spændingen stiger. Det viser sig, at Jamal, Petra og ikke mindst Jamals ekskone Lina, som i sidste bind var udsat for nervepirrende stalking og derfor er rejst til Latinamerika, på en eller anden måde er involveret i sagerne. Faktisk samler det hele sig efterhånden omkring Lina.
Parallelt med opklaringsarbejdet af de to sager, følger man glimtvis en ung kvinde, Lillemor, og hører om hendes opvækst fra hun som 4-årig mistede sin mor, til hun som ung genser sin bror, det eneste nære familiemedlem, hun har tilbage, og som hun blev skilt fra som 13-årig på en bustur til Stockholm.
Carin Gerhardsen har en eminent måde at opdatere læserne på, så man genkender personerne og husker, hvad der skete sidst, også selvom det er længe siden, man læste forrige bind. Hendes persongalleri er fantastisk. Man føler virkelig, man kender Conny Sjöberg og hans team. Det fungerer desuden rigtig godt med Lillemors historie, der fortælles sideløbende. Sproget flyder, og bogen er meget svær at lægge fra sig. På alle måder en virkelig velskrevet krimi af en af tidens allerbedste krimidronninger.
Oprindeligt skrevet af lenejensen, Litteratursiden.

Kommentarer