Prisvindende norsk roman tager udgangspunkt i forfatterens egne erfaringer som forælder til et autistisk barn og fortæller om dagligdagens mange udfordringer.
Romanen fortæller om Daniels særlige behov, men også den daglige kamp mod systemet og de følelsesmæssige belastninger, mangel på økonomisk støtte og øvrig hjælp. Bogen indledes med en kort tekst, som giver en overordnet fremstilling af livet med 9-årige Daniel: ”Du løber omkring efter dine impulser, du holder aldrig pause i din jagen efter indtryk. Jeg løber foran dig og fjerner indtrykkene, jeg løber efter dig og fjerner ruinerne, hver gang jeg ikke når det”.
Fortællingen om hverdagen med Daniel, hans mindre brødre og forfatterens mand er fortællingen om at være ved at gå i opløsning i kampen om hjælp. At sygemelde sig med dårlig samvittighed og få at vide, at ingen er uerstattelig og modtage julekort fra sit arbejde, hvor alle kollegaer har nissehuer på og hygger sig sammen, mens livet for Olaug kun eksisterer i en form for parallelunivers. Da taxien henter Daniel og Olaug en skolemorgen, og chaufføren smiler, mens han kommenterer, at de vist er lidt for sent på den igen, kan Olaug ikke smile tilbage. Ikke fordi hun vil signalere noget demonstrativt, men simpelthen fordi hun rationerer sin kapacitet.
Olaug og Daniel kører selv mange ture, så han kan komme ud i skoven og brænde noget af sin energi af. På en af deres køreture opstår et særligt og rørende øjeblik, som viser et eksempel på Daniels verden: "Der er billedet af mor, sagde du fra bagsædet. Hvor er mor? svarede jeg fra forsædet. Du brugte lang tid på at formulere dig, fordi dit sprog var i færd med at gå i opløsning, eller fordi du ledte efter en poetisk linje: på bilens øre". Verden forandrer sig fra minut til minut for Daniel. Kærligheden til dette særlige barn er meget stærk, og hele tiden befinder Olaug sig i en orkan af følelser, der svinger imellem opgivelse, vrede og handlekraft.
Bogen giver en stemme til forældre og handicappede børn. Det er en bog til alle dem, der hver dag kæmper med frustration og skam. Og for at få en hverdag til at hænge sammen, når hvert sekund handler om at huske at låse døren til køkkenet, vågne om natten ved larmen fra værelset og først skulle afkode, om det er larm på grund af vrede eller uro og om at undgå situationer, der får ham til at kradse dig i øjnene eller bide i afmagt. Sproget er virkeligt godt, og forfatteren er dygtig til at forklare sig enkelt og stærkt.
Jeg var helt opslugt af denne særlige, ærlige og ubarmhjertige fortælling, der fortjener den ros og de priser, den har modtaget og mere til. Til trods for den daglige kamp har forfatteren formået at skrive om livet med Daniel med den største kærlighed og varme.
Kommentarer