Anmeldelse
Troldruner - skoven udenfor dagen
- Log ind for at skrive kommentarer
Starten på Margit Sandemos sidste serie byder på masser af mystik, magi og kærlighed.
Første bog i Margit Sandemos nyeste - og desværre sidste - romanserie foregår i 1400-tallet og hovedpersonen er den purunge Illiana, der er datter af fyrst Bogislavs kammerherre og lever et ensomt liv ved fyrstens hof, hvor kun hendes barnepige, Rikissa, bringer hende glæde og omsorg.
Som oftest i Margit Sandemos bøger bliver læseren ikke forskånet for det overnaturlige og det underjordiske. I ’Skoven udenfor dagen’ får vi blandt andet en legende om en skov der blev hugget ned og tilintetgjort, hvilket medførte store lidelser for skovens væsener og ånder. Dagen og natten sendte i medlidenhed hver et lille væsen på hhv. en solstråle og en månestråle. Disse væsener fik skoven til at blomstre igen. De blev efterstræbte, men skulle fanges sammen for at skaffe sin ejermand rigdom og himmelsk lykke. Mange mænd er døde i forsøget, men fyrst Bogislav helmer ikke før han har dem i sin besiddelse.
Illiana stifter også bekendtskab med væsenerne og mærker deres guddommelighed på egen krop. En anden hun stifter bekendtskab med er fyrstens yngste søn, Vatslav. De to beslutter i fælleskab at frelse naturen og dens væsener fra grådige mennesker. Det bliver starten på en saga, der bringer læseren vidt omkring, både geografisk og åndeligt. Der er mystik, magi, kærlighed, overnaturlige hændelser, sagn og væsener for alle pengene. Margit Sandemo skuffer ikke. Hun skriver godt og har som altid en evne til at formidle kærligheden, de anderledes og det overnaturlige på en spændende og troværdig måde.
Yngre romantiske fantasylæsere kan sagtens være med her, selvom bøgerne oftest promoveres til voksne romanlæsere.

Kommentarer