Anmeldelse
Trio af Cæcilie Lassen
- Log ind for at skrive kommentarer
"Trio" er bogens titel. Men den kunne lige så vel have heddet "Balance" eller "Overlevelse".
Det er for mig at se nøgleordene i romanen. Trioen er en russisk trapez-trup, som har fået deres første udenlandske engagement i Tivoli i København. Balancen er nødvendig og vigtig i trioens tilværelse, dels rent fysisk i deres optræden, men også psykisk i deres indbyrdes relationer. Den er afgørende for deres overlevelseschancer i en branche, hvor de kun har sig selv at stole på, og hvor alternativet er hjemvenden til trøstesløs fattigdom i Rusland. Da en bekendt fra Moskva dukker op i København trues deres chancer. Som i sin foregående bog "Væk er ingen steder" formår Cæcilie Lassen at antyde en ildevarslende og truende stemning, som kun er delvis opløst ved bogens slutning. Beskrivelsen af spillet og rollefordelingen de tre artister imellem gør bogen til en rigtig god læseoplevelse.
Borgen,1999 - 201 sider
Andreas Kommode - 22. februar 2000

Kommentarer