Anmeldelse
Trappen og tågen af Anita Lillevang
- Log ind for at skrive kommentarer
En lovende debut! Med Anita Lillevangs første krimi er femikrimi-genren suppleret med en provinsiel vinkel.
Carla Jensen er fortælleren og dermed personen, der bliver draget ind i en række begivenheder i en mindre jysk by. Hendes arbejde som ufaglært skribent på en erhvervsavis fører hende uundgåeligt tæt på en driftig familie, som ejer et transportfirma.
Let og elegant kommer hun i snak med familiens medlemmer, men først da moderen bliver fundet dræbt for foden af en trappe, kommer diverse mistænkeligheder for en dag.
Carla er den ensomme sårede sjæl, som er søgt væk fra en sort fortid for at glemme. Det kan hun naturligvis ikke! Hun vil gerne fastholde sin position som den ensomme outsider i byen, men ret hurtigt har hun fået et fortroligt forhold til sine to kære kvindelige naboer ligesom en kat kaster sin kærlighed på hende med fatale konsekvenser.
Gåpåmod har hun masser af og klarer således flere jobs. At hun også er ombejlet, endog af 2 mænd, er ganske rørende, og det bidrager til at man får den opfattelse, at Carla vist gerne vil gøre sig selv værre end hun er. Persontegningen er ægte, hvilket er bogens force.
Man får sympati for hende og undrer sig over, hvor tæt hun kommer på begivenhederne i den lille provinsby. Som læser savner man dog noget af den frækhed/barskhed, som detektivkvinder plejer at være i besiddelse af. Til gengæld finder man her en lun humor.
Fortællestilen er stille og rolig, man taber ikke plottet eller tråden, men ender med at få en sandsynlig slutning.
Femikrimi-genren er hermed suppleret med en gedigen, god forfatter som nok skal sørge for at videreudvikle Carla Jensen og hendes univers i kommende krimier.
Hovedland, 2007. 234 sider.
- Log ind for at skrive kommentarer
En lovende debut! Med Anita Lillevangs første krimi er femikrimi-genren suppleret med en provinsiel vinkel.
Carla Jensen er fortælleren og dermed personen, der bliver draget ind i en række begivenheder i en mindre jysk by. Hendes arbejde som ufaglært skribent på en erhvervsavis fører hende uundgåeligt tæt på en driftig familie, som ejer et transportfirma.
Let og elegant kommer hun i snak med familiens medlemmer, men først da moderen bliver fundet dræbt for foden af en trappe, kommer diverse mistænkeligheder for en dag.
Carla er den ensomme sårede sjæl, som er søgt væk fra en sort fortid for at glemme. Det kan hun naturligvis ikke! Hun vil gerne fastholde sin position som den ensomme outsider i byen, men ret hurtigt har hun fået et fortroligt forhold til sine to kære kvindelige naboer ligesom en kat kaster sin kærlighed på hende med fatale konsekvenser.
Gåpåmod har hun masser af og klarer således flere jobs. At hun også er ombejlet, endog af 2 mænd, er ganske rørende, og det bidrager til at man får den opfattelse, at Carla vist gerne vil gøre sig selv værre end hun er. Persontegningen er ægte, hvilket er bogens force.
Man får sympati for hende og undrer sig over, hvor tæt hun kommer på begivenhederne i den lille provinsby. Som læser savner man dog noget af den frækhed/barskhed, som detektivkvinder plejer at være i besiddelse af. Til gengæld finder man her en lun humor.
Fortællestilen er stille og rolig, man taber ikke plottet eller tråden, men ender med at få en sandsynlig slutning.
Femikrimi-genren er hermed suppleret med en gedigen, god forfatter som nok skal sørge for at videreudvikle Carla Jensen og hendes univers i kommende krimier.
Hovedland, 2007. 234 sider.
Kommentarer