Den medrivende fortælling om Per Kirkeby viser, at drivkraften i hans kunst ikke blot er et produkt af talent, disciplin og vilje, men i lige så høj grad styret af følelser og kærlighed.
En dag i december 2014 ringede Per Kirkeby til sin ven, billedkunstneren og forfatteren Erik Steffensen, og bad ham om at skrive sin selvbiografi. På det tidspunkt havde Per Kirkeby efter alvorlig sygdom lagt penslerne på hylden og følte et behov for at se tilbage og samle op.
Erik Steffensen sagde ja til at skrive historien om mennesket og kunstneren Per Kirkeby og ikke mindst om sammenhængen mellem liv og værk. Bogen bygger på materiale fra Per Kirkebys private arkiv, på de dagbøger han har ført gennem hele livet og på en lang række samtaler mellem Kirkeby og forfatteren.
Bogen er opbygget som en kronologisk fortælling i tid. Fra barndommen i det københavnske nordvest-kvarter, over de første rejser som ung geologistuderende til Grønland, der får en mytologisk status i Per Kirkebys univers, over 1960’ernes eksperimenter med genrer og udtryksformer og frem til hans internationale gennembrud som maler i den store stil fra omk. 1980.
Per Kirkebys format og kunsthistoriske betydning er allerede veldokumenteret og velbeskrevet i litteraturen, men det afgørende nye, Erik Steffensen føjer til billedet af kunstneren, er adgangen til dagbøgerne, der på det personlige og følelsesmæssige plan sætter fokus på de omkostninger og oplevelser af tvivl og svigt, som også hører med til billedet af den succesrige kunstner.
Bogen er et bevægende og hudløst portræt af en mand, der vil have kontrol over tingene og sit eget liv, hele tiden med risiko for ikke at kunne præstere og leve op til forventningerne - andres og ikke mindst sine egne. Kærligheden, kvinderne og familien bliver de afgørende, men ofte også smertefremkaldende, omdrejningspunkter i hans liv uden for atelieret og maleriet, og med den paradoksale logik at de personlige og eksistentielle kriser modsvares af en lige så rasende kunstnerisk produktivitet. Sådan kan liv og værk også høre sammen.
Erik Steffensens velskrevne biografi viser, at det i Per Kirkebys tilfælde ikke er muligt at trække en streg mellem livet og værket - de to ting hænger uløseligt sammen og smitter af på hinanden.
I sin store litterære produktion blev erindringsbogen den bog Per Kirkeby desværre ikke selv fik mulighed for at skrive på grund af sygdom. Erik Steffensens brug af Per Kirkebys dagbøger er bogens styrke og relevant, når Kirkeby i tilbageblik selv bemærker at ”mine dagbøger har haft en lige så vigtig funktion som det at male”. Måske er det samtidig dens svaghed, når teksten springer fra citat til citat i en grad, så det kan være vanskeligt at holde styr på, hvornår Per Kirkeby holder op og Steffensen tolkende og kommenterende tager over.
Kommentarer