Anmeldelse
Torkil Damhaug: Se mig, Medusa
- Log ind for at skrive kommentarer
Damhaugs anden krimi på dansk efter Døden ved vand, som kom i 2009. En psykologisk thriller med henvisninger og linier til den græske mytologis sagn om brødrene Castor og Pollux.
I en park midt i Oslo findes en kvinde dræbt - og med dybe kvæstelser forårsaget af en brun bjørn. Og der bliver fundet flere kvindelige lig i Oslo. Udover bjørnekvæstelserne, har ofrene det til fælles, at de er patienter hos den 43 årige praktisende læge Axel Glenne, den på alle måder afholdte læge og perfekte familiefar.
Og så kører historien og spændingen ellers for fuld psykologisk skrue. Især Axel Glenne er skildret med god indlevelse, så man tror på persontegningen, mens nogle af de andre personer står lidt mindre skarpt. Det er et godt plot, som bygges langsomt op, så skruerne strammes mere og mere. Men jeg vil sige, at i lighed med en hel del andre krimier kammer historien over de sidste 50-75 sider, så realismen går fløjten, med en fornemmelse af at NU skal bogen afsluttes med temaskift og overraskelser, som bliver for meget. Men ellers en god, interessant og spændende krimi, som holder læseren fanget fra første til sidste fløjt - på trods af den måske lidt for overstyrede, men hæsblæsende, afslutning.
Fra: Bogbrokken
- Log ind for at skrive kommentarer
Damhaugs anden krimi på dansk efter Døden ved vand, som kom i 2009. En psykologisk thriller med henvisninger og linier til den græske mytologis sagn om brødrene Castor og Pollux.
I en park midt i Oslo findes en kvinde dræbt - og med dybe kvæstelser forårsaget af en brun bjørn. Og der bliver fundet flere kvindelige lig i Oslo. Udover bjørnekvæstelserne, har ofrene det til fælles, at de er patienter hos den 43 årige praktisende læge Axel Glenne, den på alle måder afholdte læge og perfekte familiefar.
Og så kører historien og spændingen ellers for fuld psykologisk skrue. Især Axel Glenne er skildret med god indlevelse, så man tror på persontegningen, mens nogle af de andre personer står lidt mindre skarpt. Det er et godt plot, som bygges langsomt op, så skruerne strammes mere og mere. Men jeg vil sige, at i lighed med en hel del andre krimier kammer historien over de sidste 50-75 sider, så realismen går fløjten, med en fornemmelse af at NU skal bogen afsluttes med temaskift og overraskelser, som bliver for meget. Men ellers en god, interessant og spændende krimi, som holder læseren fanget fra første til sidste fløjt - på trods af den måske lidt for overstyrede, men hæsblæsende, afslutning.
Fra: Bogbrokken
Kommentarer