Fin og velskrevet australsk debutroman om et lille lokalsamfund, der slår revner.
Snup en øl og nogle peanuts, sæt mobilen på lydløs og sæt dig godt til rette med den australske krimi ’Tørke’. Du bliver hurtigt fanget ind i den australske stemning i den lille by Kiewarra langt ude på landet. Her er stilhed, tørke og revner, der opstår, både i jorden og imellem menneskene i byen.
Romanen begydner midt i en tragedie. I to år har der været næsten uafbrudt tørke i området, og det har betydet et stort pres på byens bønder. En af dem er Luke Hadler, og han er tilsyneladende bukket under for presset og har skudt sin kone, deres søn på syv år og derefter sig selv. Det er i hvert tilfælde det, både politi og byens indbyggere synes at tro.
Til begravelsen kommer Lukes barndomsven politimanden Aaron Falk. Han bliver ufrivilligt draget ind i efterforskningen. Derfor bliver Falk også nødt til at stå ansigt til ansigt med byens beboere og den fortid, han flygtede fra for tyve år siden. Falk og Hadler havde en fælles hemmelighed om en pige, der også døde ved et mystisk selvmord, den trues nu med at blive afsløret efter Hadlers død. Hver gang en hemmelighed bliver afsløret, kommer der endnu en op til overfladen. Det er ikke alle, der ønsker, at det skal ske, hvad Falk også får at føle.
Beskrivelserne af spændingerne i byen, på baren, skolen og hos købmanden er troværdige. Man kan nemt forestille sig, at ballademagere, magtbegærlighed og døsfald kan forstyrre balancen i et ellers idyllisk landsbysamfund. Letantændeligt på flere måder.
Bogen behandler emner som venskab, ensomhed og troskab. Men mest om revnerne i det lille lokalsamfund. Hvor lidt man egentlig kender hinanden, og hvor nemt det er at dømme andre.
Bogen er nemt og hurtigt læst, og sproget er godt. En fin debut fra Jane Harper. Paralleller til Linda Castillios bøger er nærliggende.
Kommentarer