Dan Brown har ikke levet forgæves. Med sin blanding af lige dele seriemorder og religiøs mystik vil bogen sikkert finde sine læsere, om end den ikke har helt samme kvaliteter som sit litterære forbillede.
Filmmanuskriptforfatteren Tamara Jacobs findes myrdet på grusomste vis. Politifolkene Mitzi Fallon og Nic Karakandez sættes på sagen, og da det viser sig, at Jacobs var i gang med at lave teksterne til en kontroversiel film om det berømte klæde fra Torino (et af de helt store religiøse relikvier – et ligklæde, hvor man skal kunne se aftrykket af Jesu ansigt), sendes Karakandez til Italien for at lede efter spor og en sammenhæng. Jacobs har angiveligt betalt en større sum penge til en italiensk mand, og Nics opgave går i første omgang ud på at finde ud af, hvad det har handlet om.
Nic ved ikke, at hans undersøgelser har bragt en livsfarlig snigmorder og munk fra en hemmelig orden på banen, og hans vigtigste opgave er med alle midler at fjerne og lukke alle spor til Torinoklædet. Samtidig tilbage i Los Angeles har Mitzi nok at gøre med at opspore en seriemorder, der myrder kvinder i deres hjem og indsvøber dem i et ligklædelignende lagen. Som nævnt har vi at gøre med samme genre som for eksempel Dan Brown, men på trods af en appellerende forside og den rigtige blanding af mystik og seriemord har Sam Christer helt bestemt ikke de samme kvaliteter.
Handlingen hænger ikke helt sammen. Man tror i lang tid, at seriemorderen i Los Angeles og begivenhederne i Italien har noget med hinanden at gøre, men det har de nu ikke, og plottet omkring Torinoklædet kan i bedste fald kun opfattes som lettere overfladisk. De to hovedpersoner får aldrig rigtig liv, og man ved ikke engang, hvordan de ser ud, ligesom man for eksempel heller ikke får en forklaring på deres særprægede navne. Man savner endvidere mere baggrundsviden og beskrivelser af steder og byer.
Når det så er sagt, må man dog indrømme, at bogen nu nok skal blive læst alligevel.
Emnekredsen har jo sine fans, og blandingen af en hurtig og effektiv handling, en direkte og ukompliceret skrivestil og de ultrakorte kapitler gør, at man hurtigt kommer ind i handlingen og fanges af det trods alt fascinerende plot.
Historien har stof nok til nogle timers uforpligtende underholdning, men derefter bogen hurtigt være glemt.
Kommentarer