Anmeldelse
Tordenkrig af Victoria Aveyard
- Log ind for at skrive kommentarer
Afsluttende fjerde bind i fantasyserien Rød dronning leverer et brag af en finale, der løfter serien tilbage på det tårnhøje niveau, den lagde ud med.
Der er ingen tvivl om, at firebindsserien ’Rød dronning’ undervejs har givet udfordringer for debutantforfatter Victoria Aveyard. Men det er også tydeligt at mærke, at forfatteren er vokset med opgaven og således afslutter denne fantastiske serie med det bedste bind af dem alle.
Det univers, som serien er bygget op omkring, er storslået, og selv om det ikke er revolutionerende for genren, er der alligevel aspekter i serien, der skiller sig ud særligt på det karaktermæssige plan med personer i konflikt, for selv om man ville elske at hade dem, er det ikke helt muligt. Aveyard har skrevet en blanding af dystopi, fantasy og sci-fi om en fremtidsverden, hvor mennesket har udviklet sig i to retninger, den ene magtmæssigt og genetisk overlegen den anden.
De sølvblodede Sølvere har særlige egenskaber som magnetroner, healere, nymfer, elektrakoner, animatorer, teleportere og er dermed i stand til at manipulere med forskellige elementer som jord, metal, luft, vand, ild og menneskekroppen. De rødblodede Røde er helt almindelige mennesker, der lever som slaver underlagt Sølvernes trone.
Men i Aveyards verden sker der noget forunderligt. Hun skaber en ny race af Røde med Sølver egenskaber, en slags afvigere med samme rolle, som i Veronica Roths ’Divergent’. Det skaber kaos blandt Sølverne, som for første gang nogensinde ser deres magt bragt i fare.
Det hele starter og slutter med lynpigen Mare Barrows, som i løbet af seriens fire bind selv får stor magt til at forandre begivenhedernes gang. "Alle kan forråde alle" bliver mantraet, der forfølger hende gennem 1227 siders blodig kamp for lighed og frihed for alle.
Serien er i den lidt sværere ende af skalaen og anbefales fra ca. 14 år. Ud over nævnte ’Divergent’ finder jeg ligheder med Pierce Browns ’Red rising’, Leigh Bardugos ’Kragens kald’ og Sabaa Tahirs ’Det ulmende oprør’. For den lidt yngre læser er Philip Reeves ’Mortal Engines’ det helt rigtige valg.
- Log ind for at skrive kommentarer
Afsluttende fjerde bind i fantasyserien Rød dronning leverer et brag af en finale, der løfter serien tilbage på det tårnhøje niveau, den lagde ud med.
Der er ingen tvivl om, at firebindsserien ’Rød dronning’ undervejs har givet udfordringer for debutantforfatter Victoria Aveyard. Men det er også tydeligt at mærke, at forfatteren er vokset med opgaven og således afslutter denne fantastiske serie med det bedste bind af dem alle.
Det univers, som serien er bygget op omkring, er storslået, og selv om det ikke er revolutionerende for genren, er der alligevel aspekter i serien, der skiller sig ud særligt på det karaktermæssige plan med personer i konflikt, for selv om man ville elske at hade dem, er det ikke helt muligt. Aveyard har skrevet en blanding af dystopi, fantasy og sci-fi om en fremtidsverden, hvor mennesket har udviklet sig i to retninger, den ene magtmæssigt og genetisk overlegen den anden.
De sølvblodede Sølvere har særlige egenskaber som magnetroner, healere, nymfer, elektrakoner, animatorer, teleportere og er dermed i stand til at manipulere med forskellige elementer som jord, metal, luft, vand, ild og menneskekroppen. De rødblodede Røde er helt almindelige mennesker, der lever som slaver underlagt Sølvernes trone.
Men i Aveyards verden sker der noget forunderligt. Hun skaber en ny race af Røde med Sølver egenskaber, en slags afvigere med samme rolle, som i Veronica Roths ’Divergent’. Det skaber kaos blandt Sølverne, som for første gang nogensinde ser deres magt bragt i fare.
Det hele starter og slutter med lynpigen Mare Barrows, som i løbet af seriens fire bind selv får stor magt til at forandre begivenhedernes gang. "Alle kan forråde alle" bliver mantraet, der forfølger hende gennem 1227 siders blodig kamp for lighed og frihed for alle.
Serien er i den lidt sværere ende af skalaen og anbefales fra ca. 14 år. Ud over nævnte ’Divergent’ finder jeg ligheder med Pierce Browns ’Red rising’, Leigh Bardugos ’Kragens kald’ og Sabaa Tahirs ’Det ulmende oprør’. For den lidt yngre læser er Philip Reeves ’Mortal Engines’ det helt rigtige valg.
Kommentarer