Tom er død af Marie Darrieussecq

Toms mor døde med Tom. Ti år efter Toms død kan hans mor endelig sætte ord på årene ved at fortælle.

Tom er ved sin bratte død 4½ år, og hans familie består af en ældre bror samt en nyfødt lillesøster. Hvorledes Tom dør, forbliver en hemmelighed til allersidste sætning, men man aner en tragisk hændelse.

Romanen er moderens personlige beretning om de ti år, hvor hun i geografien og følelsesmæssigt er ude i et tomrum. Hendes smerte og fortvivlelse beskrives realistisk: hvorledes hun ikke vil give Tom fra sig, hvorledes hun ikke kan beslutte sig til, hvorledes han skal begraves:
Vi havde snydt med dødens sandhed, forrådnelsen og med jorden: vi stod tilbage med en sort vase… Familien er fransk, bosiddende i Australien, og således i ukendt land og dermed isoleret fra familie og venskaber.

Faderen, Stuart, er nærværende i familien og holder den i gang, mens moderen synker hen i refleksioner og erindringer om den døde, men i hendes bevidsthed, stadig levende dreng. Hun deltager i de dagligdags gøremål sammen med Stuart som en robot. I perioder mister hun talens brug.

Følelsesmæssigt er hun død med Tom. Han var død og det var min skyld. Frygten for at miste sit barn er en hændelse som ligger latent i alle forældres bevidsthed. At skrive en roman som beskriver sorgen og smerten så åbent og ærligt er en flot præstation.