Anmeldelse
Tolken af Diego Marani
- Log ind for at skrive kommentarer
Her er både masser af sex, humor og vold. Beskrivelsen af klinikken, hvor folk med sproglige forstyrrelser tvangsindlægges, er kostelig.
Schweiziske Felix Bellamy er chef for en tolketjeneste. Men en dag begynder hans velordnede tilværelse at smuldre, en af hans ansatte tolke opfører sig mystisk, og hans kone, Irene, forlader ham.
Felix er en fantasiløs, regelbunden mand, der har fået sit lederjob uden at have særlige evner. Han lever i et barnløst, pænt vaneægteskab med Irene og pusler om sine roser, noget der indtil nu har passet dem begge godt. Men pludselig tager begivenhederne fart, da han får klager over en af tolkene, der siger mærkelige lyde, fløjter, hvisler, stammer midt i sin tolkning. Samtidig har Irene mistet enhver form for interesse i ham, og en dag rejser hun bare sin vej.
Og her er det bogen pludselig udvikler sig til en vanvittig historie, en thriller, der bl.a. omfatter en uhyggelig psykiatrisk klinik, en kidnapning og organhandel, en stor eftersøgning efter tolken, der ender ud i et rablende røvertogt, hvor pæne Felix skyder sig vej gennem Europa sammen med et villigt gidsel. Tolken var på sporet af noget helt epokegørende, en sammensmeltning af alle sprog. Om Felix finder ham og hans mission, må det jo være op til læseren at erfare, det skal jeg ikke røbe her.
Der er noget sjovt gammeldags over Felix og hans liv med Irene, sådan som det ofte kan være tilfældet med fx tysk eller fransk litteratur. Jeg blev mindet en smule om Kehlmann, et lidt stift og samtidigt realistisk og surrealistisk univers.
Ny finsk grammatik og Den sidste Vostjak er to andre titler i Maranis trilogi om sproget i mennesket og mennesket i sproget. Forfatteren er avisskribent og rådgiver for Europakommissionen.
- Log ind for at skrive kommentarer
Her er både masser af sex, humor og vold. Beskrivelsen af klinikken, hvor folk med sproglige forstyrrelser tvangsindlægges, er kostelig.
Schweiziske Felix Bellamy er chef for en tolketjeneste. Men en dag begynder hans velordnede tilværelse at smuldre, en af hans ansatte tolke opfører sig mystisk, og hans kone, Irene, forlader ham.
Felix er en fantasiløs, regelbunden mand, der har fået sit lederjob uden at have særlige evner. Han lever i et barnløst, pænt vaneægteskab med Irene og pusler om sine roser, noget der indtil nu har passet dem begge godt. Men pludselig tager begivenhederne fart, da han får klager over en af tolkene, der siger mærkelige lyde, fløjter, hvisler, stammer midt i sin tolkning. Samtidig har Irene mistet enhver form for interesse i ham, og en dag rejser hun bare sin vej.
Og her er det bogen pludselig udvikler sig til en vanvittig historie, en thriller, der bl.a. omfatter en uhyggelig psykiatrisk klinik, en kidnapning og organhandel, en stor eftersøgning efter tolken, der ender ud i et rablende røvertogt, hvor pæne Felix skyder sig vej gennem Europa sammen med et villigt gidsel. Tolken var på sporet af noget helt epokegørende, en sammensmeltning af alle sprog. Om Felix finder ham og hans mission, må det jo være op til læseren at erfare, det skal jeg ikke røbe her.
Der er noget sjovt gammeldags over Felix og hans liv med Irene, sådan som det ofte kan være tilfældet med fx tysk eller fransk litteratur. Jeg blev mindet en smule om Kehlmann, et lidt stift og samtidigt realistisk og surrealistisk univers.
Ny finsk grammatik og Den sidste Vostjak er to andre titler i Maranis trilogi om sproget i mennesket og mennesket i sproget. Forfatteren er avisskribent og rådgiver for Europakommissionen.
Kommentarer