Anmeldelse
Tjenerindens fortælling af Margaret Atwood
Selvom den udkom for over 30 år siden oplever Margaret Atwoods mesterværk om totalitarisme, slaveri, kvindeundertrykkelse og religiøs fanatisme lidt af en renæssance i år. Det skyldes i vidt omfang den meget vellykkede tv-serie, men der er ingen tvivl om at romanens evne til at indfange nye læsere også skyldes Atwoods uforlignelige evne til at beskrive totalitarismens uhyggelige magt over det menneskelige sind.
'Tjenerindens fortælling' er en fortælling om hvordan frygt og social kontrol tilintetgør vores tiltro til andre, isolerer mennesker fra hinanden og lammer individets handlekraft. Det er egentlig ikke totalitarismens ydre, politiske omstændigheder, der interesserer Margaret Atwood mest, men derimod hovedpersonens psykologiske og følelsesmæssige reaktion på de frygtelige vilkår, hun lever under. I den forstand er det en beskrivelse af livet i et totalitært samfund ’indefra’, og ikke mindst af hovedpersonens kamp for at fastholde sin selvforståelse og livsvilje i et system, der har taget alt fra hende og reduceret hende til andre menneskers fysiske ejendom.
Netop hér hæver romanen sig op over mange andre bøger i samme genre, og der er ingen tvivl om at 'Tjenerindens fortælling' rammer læseren lige så hårdt i dag, som den gjorde tilbage i 1985 – ikke primært fordi den fremmaner frygten for demokratiets fremtidige undergang, men fordi, der er så meget i vores nære fortid og i nutiden, som vi genkender i Atwoods mareridtsagtige fremtidsvision.
Romanen er netop blevet genudgivet i en ny, flot udgave på Lindhart & Ringhof, og har man ikke tidligere læst den, kan jeg kun anbefale at man får fingrene i den så hurtigt som muligt.
Selvom den udkom for over 30 år siden oplever Margaret Atwoods mesterværk om totalitarisme, slaveri, kvindeundertrykkelse og religiøs fanatisme lidt af en renæssance i år. Det skyldes i vidt omfang den meget vellykkede tv-serie, men der er ingen tvivl om at romanens evne til at indfange nye læsere også skyldes Atwoods uforlignelige evne til at beskrive totalitarismens uhyggelige magt over det menneskelige sind.
'Tjenerindens fortælling' er en fortælling om hvordan frygt og social kontrol tilintetgør vores tiltro til andre, isolerer mennesker fra hinanden og lammer individets handlekraft. Det er egentlig ikke totalitarismens ydre, politiske omstændigheder, der interesserer Margaret Atwood mest, men derimod hovedpersonens psykologiske og følelsesmæssige reaktion på de frygtelige vilkår, hun lever under. I den forstand er det en beskrivelse af livet i et totalitært samfund ’indefra’, og ikke mindst af hovedpersonens kamp for at fastholde sin selvforståelse og livsvilje i et system, der har taget alt fra hende og reduceret hende til andre menneskers fysiske ejendom.
Netop hér hæver romanen sig op over mange andre bøger i samme genre, og der er ingen tvivl om at 'Tjenerindens fortælling' rammer læseren lige så hårdt i dag, som den gjorde tilbage i 1985 – ikke primært fordi den fremmaner frygten for demokratiets fremtidige undergang, men fordi, der er så meget i vores nære fortid og i nutiden, som vi genkender i Atwoods mareridtsagtige fremtidsvision.
Romanen er netop blevet genudgivet i en ny, flot udgave på Lindhart & Ringhof, og har man ikke tidligere læst den, kan jeg kun anbefale at man får fingrene i den så hurtigt som muligt.
Kommentarer