Anmeldelse
Tintin i Sovjetunionen af Hergé
- Log ind for at skrive kommentarer
Albummet blev tegnet af den kun 21-årige Hergé og blev starten på en af de mest læste og elskede tegneserier i verden. Det er magisk og historisk.
Tintin i Sovjetunionen er tegnet i sort/hvid og blev første gang udgivet i Belgien i 1929 og genudgivet i 2018. De første ni album om Tintin udkom, som denne, kun i sort/hvid, tegnet med en meget ’tidlig’ streg.
På banegården i Bruxelles, stiger den unge belgiske journalist Tintin 10. januar 1929 om bord på et internationalt eksprestog for at indlede en reportagerejse til Sovjetunionen Trods store anstrengelser undervejs, lykkes det ikke en agent fra det sovjetiske hemmelige politi at forhindre Tintin i at nå frem til Moskva.
Med livet som indsats, udforsker Tintin bolsjevikkernes samfund og bliver chokeret over de forfærdelige forhold, mange mennesker lever under. Efter at have infiltreret Den Røde Hær, anholdes han og risikerer henrettelse. Hvis ikke det havde været for Terry, var Tintins første internationale reportagerejse, også blevet hans sidste.
Der er fart over feltet i dette første album, der bliver ikke brugt meget tid på at tænke og konkludere som i de senere værker. Ligeledes er der en del falden-på-halen komik i Chaplinsk stil. Jeg kom til at grine mere end én gang, især af Terrys geniale kommentarer, men også pga. Niels Søndergaards gode oversættelse, som f.eks. bådføreren Stopovanskij.
I dag er Tintin i Congo det første bind i serien, men ret beset er det faktisk Tintins andet eventyr. Det første var ’ Tintin i Sovjetunionen’, der imidlertid aldrig blev tegnet om, fra den 130 sider lange sort/hvid-version til et 62-siders farvealbum, som senere gik hen og blev normen.
Jeg har læst dem alle, men er på ingen måde en ’kender’. Værkerne er blevet diskuteret ift. til oversættelser, imperialismetanken, men har også været genstand for racismediskussionen, der dukkede op, pga. ’Tintin i Congo’.
I sin grundform består Tintin-serien af i alt 23 album med en typisk længde på 62 sider. Flere af disse er dog omtegnede. og foreligger også i tidligere udgaver af forskellig længde.
Yngre læsere kan sagtens være med. Faktisk dukkede Tintin første gang op i et ugentligt børnetillæg til den katolske avis ’Le Vingtième Siècle’. Serien er oversat til mere end 70 sprog og solgt i mere end 230 millioner eksemplarer verden over. Så hvis du endnu ikke har læst Tintin, er der bare med at komme i gang, uanset alder og køn.

Kommentarer