Anmeldelse
Tinkas juleeventyr af Flemming Klem
- Log ind for at skrive kommentarer
Dejlig julekalenderhistorie for hele familien, hvor nissepigen Tinka og menneskedrengen Lasse kæmper for at skaffe den forsvundne nissemagi fra menneskenes verden tilbage til nissernes rige.
Så er ’Tinkas Juleeventyr’ udkommet på bog og selvfølgelig som en rigtig julekalenderhistorie med 24 afsnit. Det er manuskriptforfatteren bag TV2 produktionen fra 2017, Flemming Klem, der har skrevet historien i romanform til alle dem, der ikke kan få nok af Tinka. Julekalenderen i tv var en stor succes og vandt en Robert-pris for bedste korte tv-serie. Bogen er baseret på tv-versionen og tilfører som sådan ikke noget nyt til historien.
Historien om nissepigen Tinka og hendes juleeventyr er spændende og dejligt julet med nisser, magi og julepynt. Vi bliver skiftevis præsenteret for livet i menneskenes verden, repræsenteret ved dyrlægen Maja, hendes søn Mikkel samt børnene Lasse og Astrid og livet i nissernes verden og byen Kongsby, hvor Kong Gobbe sidder på tronen. Ved hans side er hans søn kronprins Fileas, der føler sig overset og uelsket af sin far, der stadig sørger over tabet af sin ældste søn, Storm, der forsvandt ind i menneskenes verden for mange år siden.
Flere år før sønnens forsvinden blev nissernes magi stjålet af et menneske, og siden har der været fjendskab mellem nisser og mennesker (i hvert fald fra nissernes side). Da Tinka finder ud af, at hun er halvt menneske, er gode råd derfor dyre, men det er også det, der sætter hele historien i gang. Handlekraftig som hun er, finder hun en passage til menneskenes verden og begynder at efterforske sin egen fortid. Hun bliver venner med menneskedrengen Lasse, og sammen starter de en færd for at finde ud af mere om Tinkas forældre og for måske at skaffe nissemagien tilbage til nissernes rige.
Der er to hovedspor, der starter eventyret og driver fortællingen: Tinkas opdagelse af hemmeligheden om sin afstamning samt magiens forsvinden adskillige år før. De to spor forenes på magisk vis mod slutningen. Og heldigvis ender det hele med fred, fordragelighed og et drys af sne.
Det er uundgåeligt ikke at sammenligne med tv-serien. Det er en virkelig flot produktion med gode skuespillere og locations. Derfor læser man bogen med kendte billeder på nethinden, hvilket måske gør, at man ikke stiller de store krav til det skrevne ord. Flemming Klem har skrevet historien fint, men stor skrivekunst er det ikke, hvilket trækker lidt ned i den samlede bedømmelse. Dog er det i sig selv en dejlig og spændende julehistorie, der nok skal dukke op igen år efter år, for nissemagi går aldrig af mode i december måned. Og jeg kan se at efterfølgeren ’Tinka og kongespillet’ tegner rigtig godt – den er allerede udnævnt til børnenes 'Game of Thrones'! Alle børn fra ca. 6 år kan følge med.

Kommentarer