Tindrende smukt om tabet af spædbørn

Mens Danmark er i selvsving over Yahya Hassans digtsamling i de her uger - ”er det hans liv, eller er det ikke?” - så skal I lige vide, at jeg læste denne roman som en fiktion, som om jeg ikke kender Morten, som om han ikke har sagt i flere interviews, at vi er tæt på noget mere af den dyre autofiktion, som om jeg ikke ved, at han ved, hvad han skriver om. Det er bare lige meget. For det er en gribende historie. Og han skriver tindrende smukt. Jeg er fløjtende ligeglad med, om det er noget, han finder på. Selv har jeg aldrig og vil aldrig skrive så tæt på mig selv; jeg tror ikke på, jeg kan få den distance, der skal til for at gøre det godt. Men det synes jeg også, I skal være ligeglade med. Nyd denne lille perle. Den gør ondt. Men sådan er livet. Også.