Anmeldelse
Tilly og de forsvundne eventyr
- Log ind for at skrive kommentarer
Anden bog i serien om bogvandreren Tilly er eventyrligt spændende, velfortalt og lidt uhyggelig.
I dette herlige gensyn med ”Den magiske boghandel” møder vi igen pigen Tilly, hendes bedsteforældre og bedstevennen Oscar. Som i den første bog kommer læseren på et aldeles skønt eventyr ind i bøgernes verden, for Tilly har nemlig det særlige talent, at hun kan bogvandre. Det betyder, at hun kan træde ind i en bog og være med i handlingen. Dette er dog ikke uden risiko, og derfor er det vigtigt, at man kan reglerne for at bogvandre. Risikoen har Tilly oplevet på egen krop, da hendes mor blev fanget i sin yndlingsbog, da Tilly var baby. Nu er Tillys mor vendt hjem igen efter en storslået redningsaktion, hvor Tilly og Oscar måtte kæmpe mod skurken Enoch Chalk inde i bogen 'Den lille prinsesse'.
I denne anden bog får Tilly og Oscar deres sag for, da de vandrer ind i eventyrernes verden. Det er noget af det farligste man kan gøre, da eventyr er særdeles uberegnelige. Og da det er forbudt for børn at vandre rundt i eventyrernes verden, må Tilly og Oscar være forsigtige, da de, ikke helt uforvarende, ender i et. Her møder de blandt andet Rødhætte, der har brug for lidt hjælp for at undslippe ulven, Hans og hans bønnestage samt Rapunzel, der er træt af alle sine bejlere og særdeles slagfærdig. I eventyrernes verden hersker kaos og uforklarlige plothuller, som de to børn sætter sig for at finde forklaringen på. Det bliver ikke helt ufarligt, for hvem er ven og hvem er fjende? Besøget byder også på et ret uvelkomment gensyn med et gammelkendt ansigt.
Bogen er eventyrligt spændende og kan læses fra 4. klasses gode læsere og op, voksne kan også finde stor nydelse i at læse om alle de fiktive personer, man måske altid har haft lyst til at møde. Tænk sig at kunne tage på visit i alle de bøger, man elsker! Det er altid en fordel at have læst de foregående bøger i en serie, men denne kan sagtens læses uafhængigt, dog vil jeg anbefale også at læse Tilly og bogvandrerne, simpelthen bare fordi, at begge bøger er så gode og ualmindeligt velskrevne!

Kommentarer