Til Sibirien af Per Petterson

Stærk og gribende roman om Arvids mor fra Frederikshavn

Her starter historien om Arvid Jansen, som er hovedperson i de fleste af Per Pettersons romaner, bl.a. ’Jeg forbander tidens flod’, som han modtog Nordisk Råds Litteraturpris for i 2009. Eller det vil sige, Arvid optræder ikke i ’Til Sibirien’, han er slet ikke født endnu. Det er derimod hans mor, der er fortæller af denne roman.

Hun ser tilbage på sin barndom og opvækst i 1930´erne og 1940´erne i en lille havneby i Nordjylland. Hendes far var en dygtig snedkermester, men lidt for flink med sine priser. Hendes mor var dybt religiøs og brugte al sin tid på at digte og synge salmer.

Den vigtigste person i vores jeg-fortællers liv var hendes storebror, Jesper. Han var stærk og ikke bange for nogen eller noget, og han gav sin søster del i sin styrke og i sin politiske bevidsthed, men han gav hende også som den eneste i familien kærlighed.

Da tyskerne besatte Danmark, var Jesper i lære som typograf, og han gik ind i modstandsbevægelsen. 4. september 1943 måtte Jesper flygte til Sverige. Gestapo ledte efter ham. Det blev sidste gang bror og søster så hinanden. Da Jesper vendte hjem til havnebyen igen, var hans søster rejst til København for at arbejde for Rigstelefonen, og da hun vendte hjem igen, var han rejst til Marokko. Derfor blev hun også kun hjemme i seks dage, inden hun igen forlod Danmark. Først til Stockholm og derfra til Oslo.

Og her kommer denne roman til at hænge sammen med de øvrige romaner om Arvid. For her møder den 22-årige danske pige en 36-årig nordmand med rødlige krøller. Hun bliver gravid.

Per Petterson skriver fantastisk godt; ordene flyder, historien er god og personerne levende og troværdige. For mig personligt gør det så heller ikke noget, at den lille havneby, romanen foregår i,  er min by – Frederikshavn. Hovedpersonen er jo vokset op på vejen overfor, hvor jeg bor nu. Hun har badet ved den samme strand som mig og stået på den samme havn og set færger lægge til med blæsten i ansigtet. Jeg føler, jeg kender hende, og det er jeg glad for!