Anmeldelse
Til min elsker af Francoise Rey
Kan man dyrke sex uden at komme til at holde af hinanden?
Anbefalet af bibliotekar Susan von Magius, Middelfart Bibliotek
”Til min elsker” er en art brevroman. Brevskriveren er en kvinde, der skriver til sin forhenværende elsker, eller rettere: sexpartner, med det formål at forstå, hvad det var der skete imellem dem, og for at teste sig selv og vise sit mod – tør hun beskrive, hvad der skete imellem dem?
Det gør hun! Det er ikke mangel på detaljer, der kendetegner gengivelsen af de erotiske eskapader. Det er en smagssag, om det er for meget, men her får vi det hele med: der er en af gangen og to af gangen. To på en gang, og to af den anden slags en anden gang. Der er meget gamle og meget unge, der er forskellige sideinteresser, farver, former, indtagelser og udskillelser. Og så er der en stakkels lille kattekilling.
Det er ikke en glad og romantisk stemning, der hviler over bogen, tværtimod. Fortælleren svinger mellem angstfyldt tøven og uhæmmet overgivelse, fysisk og følelsesmæssigt. Det er en konstant kamp om magt og overgivelse. Dog tilsyneladende i fuld forståelse og til uhæmmet kropslig glæde.
For hovedpersonerne selv er det mest grænseoverskridende, de finder på, at de på et tidspunkt vælger at sove sammen en hel nat. Der sker noget nyt i dem. Noget nyt, som sidder et helt andet sted, end der, hvor der plejer at ske noget. Det er forunderligt og bliver tilsyneladende begyndelsen til enden på deres forhold.
Bogen kan ikke anbefales til mænd, der er hoppet på den der med, at størrelse ikke er et emne, kvinder beskæftiger sig med. Men ellers tror jeg, at de fleste kan være med, hvis de er i humør til den slags. Personligt begyndte jeg at kede mig lidt, da jeg lige var færdig med at rødme. Det er nok ikke en bog, der skal sluges (undskyld udtrykket) i ét stykke. Den slags skal nok læses i små bidder, når man er i den rette stemning – eller trænger til at komme det.
Oversat fra fransk af Susanne Juul efter 'La femme de papier'. Per Kofod, 2000. 196 sider.
Lån bogen på
Kan man dyrke sex uden at komme til at holde af hinanden?
Anbefalet af bibliotekar Susan von Magius, Middelfart Bibliotek
”Til min elsker” er en art brevroman. Brevskriveren er en kvinde, der skriver til sin forhenværende elsker, eller rettere: sexpartner, med det formål at forstå, hvad det var der skete imellem dem, og for at teste sig selv og vise sit mod – tør hun beskrive, hvad der skete imellem dem?
Det gør hun! Det er ikke mangel på detaljer, der kendetegner gengivelsen af de erotiske eskapader. Det er en smagssag, om det er for meget, men her får vi det hele med: der er en af gangen og to af gangen. To på en gang, og to af den anden slags en anden gang. Der er meget gamle og meget unge, der er forskellige sideinteresser, farver, former, indtagelser og udskillelser. Og så er der en stakkels lille kattekilling.
Det er ikke en glad og romantisk stemning, der hviler over bogen, tværtimod. Fortælleren svinger mellem angstfyldt tøven og uhæmmet overgivelse, fysisk og følelsesmæssigt. Det er en konstant kamp om magt og overgivelse. Dog tilsyneladende i fuld forståelse og til uhæmmet kropslig glæde.
For hovedpersonerne selv er det mest grænseoverskridende, de finder på, at de på et tidspunkt vælger at sove sammen en hel nat. Der sker noget nyt i dem. Noget nyt, som sidder et helt andet sted, end der, hvor der plejer at ske noget. Det er forunderligt og bliver tilsyneladende begyndelsen til enden på deres forhold.
Bogen kan ikke anbefales til mænd, der er hoppet på den der med, at størrelse ikke er et emne, kvinder beskæftiger sig med. Men ellers tror jeg, at de fleste kan være med, hvis de er i humør til den slags. Personligt begyndte jeg at kede mig lidt, da jeg lige var færdig med at rødme. Det er nok ikke en bog, der skal sluges (undskyld udtrykket) i ét stykke. Den slags skal nok læses i små bidder, når man er i den rette stemning – eller trænger til at komme det.
Oversat fra fransk af Susanne Juul efter 'La femme de papier'. Per Kofod, 2000. 196 sider.
Lån bogen på
Kommentarer