Kraftfuld og medrivende fortælling om skam fra det svenske Norrland, hvor et ganske lille brev griber afgørende ind i en midaldrende kvindes ensomme og isolerede tilværelse.
Marta, en midaldrende kvinde, gemmer sig fra livet i en lejlighed, hvor hendes eneste mål med tilværelsen er at glemme. I mange år har hun levet isoleret i denne "tidløse" tilstand: "Tidløsheden er en slags død, som den der ikke kan eller tør leve, opsøger". Men da der en dag dukker et brev op fra hendes ungdoms store kærlighed med opfordringen til at komme til ham i Mervas, konfronteres hun mod sin vilje med den smertelige fortid, hun så ihærdigt prøver at fortrænge.
Mervas viser sig at være en for længst nedlagt grubeby, et "ikke-sted", og rejsen dertil bliver ikke bare en fysisk rejse men også en rejse dybt ind i fortidens mørke egne, hvor den frygtelige skam bor. En skam, hun har taget på sig og levet med alle årene: "Og intet på jorden må man dække mere over end skam. Jeg har tænkt at hvis jeg, når jeg bliver gammel, får lyst til at brodere sådan et lille tankesprogsbroderi, skal der med røde korssting stå: En skyld kan sones, men skam bestå. For sådan er det."
"Til Mervas" er en usædvanligt stærk og meget symbolladet fortælling om skam. Om at blive smittet med den, om at leve med den, om at prøve at dække over den og om at prøve at fortrænge den. Om at miste livet på grund af den. Ikke i bogstavelig forstand, men den kan blive så magtfuld en faktor i ens liv, at man ikke evner at leve fuldt ud. Det er en fortælling om, hvordan indre og ydre landskaber kan lægges øde og ophøre med at eksistere.
Elisabeth Rynell har et utroligt rigt og medrivende sprog, der er meget fjernt fra den lidt nøgterne, ordøkonomiske stil, der ellers har præget den nordiske litteratur de seneste år. Det har givet mig rigtig mange fine læseoplevelser, men så er det også dejligt med en forfatter, der endelig tør bruge store ord og ikke er bange for at male heftige følelser op i stærke og kraftfulde farver. For til at formidle et stort og almenmenneskeligt tema som skam, må der gerne bruges store ord.
Oversat af Anne Marie Bjerg. Batzer & Co, 2006. 246 s. Kr 298,-
Kommentarer