Anmeldelse
Ti små åndedrag af K. A. Tucker
- Log ind for at skrive kommentarer
En vidunderlig historie om tab, sorg og kærlighed. Fængslende feel-good læsning til alle der elsker en god kærlighedshistorie.
Kacey og lillesøsteren Livie flytter fra noget familie i Michigan til Miami for at starte på en frisk. Kacey er overbevist om, at det er det bedste for dem, og hun påtager sig rollen som forsørger og værge for Livie, selvom hun ikke er meget ældre end søsteren. Deres forældre døde i en bilulykke fire år tidligere, og Kacey synes, det er på tide at komme videre. Hun får job i en natklub, og de klarer sig rigtig fint, bare ikke når det kommer til kærlighed. Siden ulykken har Kacey holdt alle følelser fra livet, men da den nye nabo Trent dukker op, er det svært for hende ikke at falde for den flotte, charmerende og meget opmærksomme unge fyr. Langsomt åbner hun op, og vi hører mere og mere om hendes frygtelige fortid. Samtidig står det klart, at hun er forelsket i Trent, uanset hvor meget hun selv nægter at indse det. Da Trent pludselig forsvinder ud af hendes liv, tager handlingen en voldsom drejning, for hvem er Trent, og hvorfor er han så interesseret i Kaceys fortid?
'Ti små åndedrag' er en rigtig fin fortælling om had og kærlighed, om tab og sorg og om det håb, der alligevel for os til at leve videre. Handlingen er temmelig gennemskuelig, men det gør ikke spor, jeg ventede med spænding på, at Kacey skulle komme til den rigtige konklusion. Sproget er dejligt flydende, så bogen er i den lettere ende at læse, og det fungerer helt fantastisk med den måde, den er inddelt i både stadier og kapitler. Man kan ligesom se, hvad der er i vente. Kacey har haft det virkelig svært, hvilket har gjort hende utrolig hård, men midt i al det barske, er bogen alligevel sukkersød. Det gør dog ikke spor, fordi den samtidig er så fantastisk rørende og rammer lige i hjertekulen.
'Ti små åndedrag' kan anbefales til alle, der elsker en god kærlighedshistorie, også selvom den måske er skrevet til de unge. Jeg vil gerne læse mere fra K. A. Tuckers hånd, og jeg håber, at flere af hendes bøger bliver oversat til dansk. Vil man læse noget lignende, kan jeg anbefale 'Losing-It serien' af Cora Carmack.

Kommentarer