Anmeldelse
Ti kameler for Ameera
- Log ind for at skrive kommentarer
Ameera er en ung arabisk kvinde, som har styr på sit liv, men i familiens øjne mangler hun en mand, før hun er helt i mål. En nutidig Bridget Jones er på banen.
For 20 år siden blev vi inviteret indenfor i Bridget Jones’ liv som single i starten af 30’erne. Vi mødte hendes venner, hendes familie og fik et indblik i hendes datingliv med alt, hvad det indebar. Nu er der en ny singlepige på banen. Ameera er en arabisk pige, bosat i London. Hun har et godt job og gode venner, men hvis du spørger hendes familie, er hun ikke i mål, før hun er blevet gift med en arabisk mand.
Er man først noget værd, når man er blevet gift og har fået børn? Ameera er lige fyldt 29 år, hun er glad for sit job og sit liv i al almindelighed:
“Men det var selvfølgelig naivt at tro, at min status som ugift etnisk kvinde ikke ville bide mig i røven til sidst. Som singlekvinde er jeg trods alt det stof arabiske mødres mareridt er gjort af”.
Ameera vil gerne finde en kæreste, men det er ikke noget, hun higer efter lige nu og her, men hendes familie bliver ved med at spørge, om det ikke snart er tid, fordi hun er den sidste af sine jævnaldrende i familien, der endnu ikke er blevet gift. På sin 29-års fødselsdag sætter hun sig et mål: Indenfor det næste år skal hun finde en mand - og det skal vise sig at blive noget af en oplevelse.
Hvis du ligesom mig holder af Bridget Jones, vil du elske Ameera. Jeg havde virkelig svært ved at lægge bogen fra mig, og jeg glæder mig allerede til toeren udkommer. Som en fin detalje bliver det arabiske sprog inddraget i bogen i faste vendinger, som bliver oversat, når de bliver brugt. ‘Ti kameler for Ameera’ giver både et indblik i singlelivet, som det er i dag, og et indblik i den arabiske kultur, som Ameera prøver at få til at gå op med den vestlige kultur.

Kommentarer