Anmeldelse
Thomas Mann: Buddenbrooks
- Log ind for at skrive kommentarer
Thomas Manns naturalistiske roman Buddenbrooks er en af de bøger, der kan læses af alle med udbytte. Læseren får ingen absolutte sandheder eller færdige løsninger. Men løber ind i spørgsmål efter spørgsmål på de 600 sider.
I 2002 udsendte Gyldendal en helt ny oversættelse af Niels Brunse, og Manns pragtværk om borgerskabets deroute har dermed fået lidt af et fortjent comeback blandt danske læsere.
Romanen handler konkret om en købmandsslægten Buddenbrooks økonomiske og menneskelige sammenbrud igennem fire generationer og lidt over 50 år i 1800-tallets Lübeck. Den er også historien om en hel kulturs forfald, borgerskabet, der aldrig rigtig får styr på andre sider af tilværelsen end tallene på bundlinjen.
Alt går ellers redeligt til i familien Buddenbrook. Alle tre familieoverhoveder, Johann Senior, Johann junior og Thomas, er arbejdsgivere med gode, gamle dyder. Man holder stien ren i forretning. Men lykken og de skønne kunster mangler. Selv kærligheden kommer i anden eller tredje række i forhold til forretning.
Beskrivelserne i bogen er minutiøse og vidunderligt gammeldags at læse. Miljøerne, husenes indretninger og Lübecks indre by står lyslevende for læseren. Juleaften er så intens formidlet, at man i tysk sprogbrug taler om en »juleaften som hos Buddenbrooks«.
Men skeletterne er i skabene.
Thomas Manns øjne ser alt. Hans blik er fascinerende nærgående.
Forfaldet kommer ikke af sig selv. Det kommer, fordi der ikke er nogen, der tør, vil eller kan noget andet. Familiens medlemmer er aldrig helt entydige, men ånden og dele af virkeligheden uden for borgerskabets hjem er en fremmed dimension for dem. Datteren Tony bliver for eksempel aldrig et modent menneske. Hun får ikke lov til at møde den praktiske verden, får hverken uddannelse eller erfaring, og må heller ikke selv vælge sine mænd. Ægteskab er et spørgsmål om hensigtsmæssige alliancer mellem betydende familier,
Hendes senere ægtemænd bliver derfor svindlere og bedragere.
Buddenbrooks er en dødebog. Romanen kan læses som en fortælling om mennesker, der ikke tager ansvaret på sig. Men også om mennesker, der begynder at tænke for meget over sig selv, mens spekulanter og købmænd uden for huset Buddenbrooks (kald dem bare kyniske) har forstået, hvad det er, det drejer sig om.
Thomas Mann: Buddenbrooks, 600 sider (Gyldendal).
- Log ind for at skrive kommentarer
Thomas Manns naturalistiske roman Buddenbrooks er en af de bøger, der kan læses af alle med udbytte. Læseren får ingen absolutte sandheder eller færdige løsninger. Men løber ind i spørgsmål efter spørgsmål på de 600 sider.
I 2002 udsendte Gyldendal en helt ny oversættelse af Niels Brunse, og Manns pragtværk om borgerskabets deroute har dermed fået lidt af et fortjent comeback blandt danske læsere.
Romanen handler konkret om en købmandsslægten Buddenbrooks økonomiske og menneskelige sammenbrud igennem fire generationer og lidt over 50 år i 1800-tallets Lübeck. Den er også historien om en hel kulturs forfald, borgerskabet, der aldrig rigtig får styr på andre sider af tilværelsen end tallene på bundlinjen.
Alt går ellers redeligt til i familien Buddenbrook. Alle tre familieoverhoveder, Johann Senior, Johann junior og Thomas, er arbejdsgivere med gode, gamle dyder. Man holder stien ren i forretning. Men lykken og de skønne kunster mangler. Selv kærligheden kommer i anden eller tredje række i forhold til forretning.
Beskrivelserne i bogen er minutiøse og vidunderligt gammeldags at læse. Miljøerne, husenes indretninger og Lübecks indre by står lyslevende for læseren. Juleaften er så intens formidlet, at man i tysk sprogbrug taler om en »juleaften som hos Buddenbrooks«.
Men skeletterne er i skabene.
Thomas Manns øjne ser alt. Hans blik er fascinerende nærgående.
Forfaldet kommer ikke af sig selv. Det kommer, fordi der ikke er nogen, der tør, vil eller kan noget andet. Familiens medlemmer er aldrig helt entydige, men ånden og dele af virkeligheden uden for borgerskabets hjem er en fremmed dimension for dem. Datteren Tony bliver for eksempel aldrig et modent menneske. Hun får ikke lov til at møde den praktiske verden, får hverken uddannelse eller erfaring, og må heller ikke selv vælge sine mænd. Ægteskab er et spørgsmål om hensigtsmæssige alliancer mellem betydende familier,
Hendes senere ægtemænd bliver derfor svindlere og bedragere.
Buddenbrooks er en dødebog. Romanen kan læses som en fortælling om mennesker, der ikke tager ansvaret på sig. Men også om mennesker, der begynder at tænke for meget over sig selv, mens spekulanter og købmænd uden for huset Buddenbrooks (kald dem bare kyniske) har forstået, hvad det er, det drejer sig om.
Thomas Mann: Buddenbrooks, 600 sider (Gyldendal).
Kommentarer