Anmeldelse
Thomas Alsop - Manhattans beskytter af Chris Miskiewicz og Palle Schmidt
- Log ind for at skrive kommentarer
Flot og fascinerende tegneserie om spøgelser og onde kræfter på Manhattan og værdig vinder af Claus Deleuran prisen for årets bedste danske tegneserie.
Siden 1699 hvor Richard Aslop blev forbandet af en indiansk shaman, har et medlem af familien været Manhattans beskytter for at holde onde kræfter og sort magi væk fra øen. I nutiden hedder beskytteren Thomas Aslop, og efter at hans ven Marcus ved et tilfælde filmede en af Thomas' uddrivelser og lagde den på YouTube, er Thomas blevet en mediesensation med egen webserie i rollen som paranormal detektiv.
Thomas er dog ikke oplagt i rollen som helt. Han er selvoptaget og uansvarlig, og i mellem de mange fester vælger han de lette sager, som giver godt tv. I det skjulte er han dog bekymret, for det lader til, at hans evner som beskytter er svindende, så da han opdager, at de mange sjæle fra 9/11 stadig er fanget ved Ground Zero, tilkalder han hjælp.
Thomas Aslop - Manhattens beskytter er første del af to om Thomas Aslop. Her bliver vi introduceret for den nuværende beskytter, Thomas, men vi får også historier om slægtens første beskytter, Richard Aslop, og ikke mindst om Neziah Bliss og Den Sorte Ring, der i 1702 bragte en stor ondskab til Manhattan, som siden har ruget under øen, og som Thomas bliver nødt til at forholde sig til.
Man kan på en måde godt kalde Chris Miskienwicz og Palle Schmidts udgivelse for en superhelte-historie, for Thomas Alsop er en slags superhelt - dog ikke en blankpudset Marvel helt med et moralsk kompas, for Thomas Aslop fifler med sine kræfter og er bange for ikke at slå til, når det virkelig gælder.
Chris Miskienwicz skriver i sit forord lidt om, hvordan idéen til historien om Thomas Aslop opstod. Her beskriver han sin fascination af både kirkegårde og New York, og hvordan fundet af et gammelt træskib, begravet under World Trade Center i 2010, gav ham idéen til plottet, da spørgsmålet om, hvor den højeste koncentration af spøgelser på Manhattan ville befinde sig opstod i hans hoved.
Hans historie er både spændende og velfortalt, og jeg er vild med, hans skift mellem nutidens og 1700-tallets Manhattan. De forskellige plottråde flyder flot sammen og giver dybde til fortællingen. Samtidig bliver historien fremragende understøttet af danske Palle Schmidts stemningsfulde tegninger holdt i en løs og levende streg og en afdæmpet farvetone.
Schmidts tegninger hjælper også læseren med at holde styr de forskellige plottråde. F.eks. er nutiden holdt i forskellige farvenuancer, hvor nogle scener udspiller sig i et blåligt skær, mens andre er mere grønne eller brune. Fortiden fremtræder derimod i sort og hvidt, mens scenerne med magiske elementer er rødlige. Fuldt fortjent har Thomas Alsop - Manhattans beskytter vundet den nystiftede tegneseriepris Claus Deleuran Prisen både for årets bedste danske tegneserie og for bedste tegneserietegner.
Jeg var betaget og underholdt af første bind, og jeg glæder mig allerede til bind to udkommer. Jeg har nemlig langt fra fået nok af den forhutlede helt Thomas Aslop - New Yorks svar på engelske John Constantine.

Kommentarer