Teutoburger af Harald Voetmann Christiansen

Teutoburger er en novellesamling af en ung dansk forfatter. Novellerne er absurde, humoristiske og groteske, og kræver ofte flere gennemlæsninger, før pointen siver ind.

Titelnovellen er en sælsom fortælling om en ung mand, som lever på et slot et sted i Europa omgivet af Teutoskoven. Ordet 'teuto' betegner en germaner, og Teutoburgerwald er den skov, som hovedpersonen kan se fra sin bolig. Dér er hans dagligdag afskærmet fra livet uden for murene.

Den unavngivne hovedperson forstyrres af tvangstanker, som tvinger ham til handlinger, der skal give ro i sjælen. Han har angstforestillinger om, at et primitivt urfolk skal dukke frem fra Teutoskoven og invadere hans bolig og samtidig true civilisationen. Hovedtemaerne i hans dagligdag er onani, at bade, samtaler med en vejrhane og angst!

Når jeg læser en novellesamling, prøver jeg altid at se, om der en overordnet tematik i novellerne. I "Teutoburger" er der ikke en fællesnævner for alle novellerne, men i mange af historierne tegner der sig alligevel et mønster. Forfatteren kredser omkring kødets forgængelighed, den forestående død, livets afslutning. Det er dog ikke selve døden, som optager ham. Det er snarere tiden lige op til afslutningen på livet, som interesserer forfatteren.

Harald Voetmann Christiansen strør om sig med masser af sproglige finurligheder. Han opfinder nye ord som f.eks. 'itufamlet' og 'krydderbollesalutter' eller kreerer metaforer som "Den langmodige trækker sit humør efter sig, igennem sølet". Endvidere bryder han med normerne ved at navngive en novelle ('Formulér selv en overskrift'), afslutte titelnovellen med 'o.s.v.', skrive den samme passage to gange og et enkelt sted helt overstrege en del af teksten. Det giver alt sammen en pudsig effekt, som står i kontrast til den højlitterære skrivestil, som præger det meste af bogen.

'Teutoburger' er så absolut en bog med kultpotentiale. Bogen appellerer ikke særlig bredt; til gengæld venter der læseren en aldeles særpræget læseoplevelse. Bogen er en af de bøger, som vi i daglig tale kalder for 'smalle bøger', og jeg tror, der er størst chance for afsætning for bogen blandt unge i alderen 18-30 år. Min personlige erfaring med denne gruppe viser, at de ofte er indstillet på en lidt anderledes type prosa.