Anmeldelse
Terapien af Sebastian Fitzek
- Log ind for at skrive kommentarer
En stjernepsykiaters datter forsvinder, en skizofren børnebogsfatter gemmer måske på afgørende oplysninger i denne nervepirrende psykologiske thriller.
Den anerkendte stjernepsykiater Viktor Larenzs datter, Josephine, forsvinder sporløst fra en lægekonsultation. Politiets efterforskninger giver ingen resultater, og det tager hårdt på forældreparret. Fire år senere kæmper Viktor stadig med sorgen, og prøver at bearbejde den ved at isolere sig på en lille vesterhavsø. Men han bliver forstyrret, da den skizofrene børnebogsforfatter, Anna, opsøger ham for at komme i terapi.
Selv om Viktor ikke har praktiseret siden datterens forsvinden, bliver han alligevel draget af Annas historie. Hendes skizofreni udspringer af vrangforestillinger om, at hendes romanfigurer bliver virkelige, når hun skriver om dem. En af romanfigurerne har så mange paralleller til Josephine, at Viktor bliver opsat på at finde svar på datterens mystiske forsvinden gennem Annas skizofrene verden. Spørgsmålet er, om Annas vrangforestillinger virkelig har noget at gøre med Josephines forsvinden, eller om det Viktors ønsketænkning, der spiller ham et pus.
"Terapien" er en af de mest uhyggelige bøger, jeg længe har læst. Selv om man får lyst til at lukke bogen og lægge den langt væk, så er det umuligt, for den er fyldt med cliffhangere, der gør, at man bliver nødt til at læse næste kapitel. Det gør det heller ikke nemmere med kapiteloverskrifter som: "tre dage før sandheden". Man higer efter afklaring og har lige som Viktor brug for at finde ud af, om Annas uhyggelige vrangforestillinger har noget på sig. Gang på gang må man stille spørgsmålet: hvad er virkeligt, og hvad er uvirkeligt?
"Erkendelse er et puslespil med et ikke på forhånd kendt antal brikker", står der et sted i bogen, og sådan er det netop med "Terapien". Man overser adskillige brikker, som Fitzek lægger ud, og overrumples derfor af slutningen, for først til sidst kommer erkendelsen.
Bogen er ikke for sarte sjæle, men kan du lide psykologiske thrillere, så hold dig ikke tilbage. "Terapien" er Sebastian Fitzeks debutroman, og sikke en debut. Man skulle ikke tro, at Fitzek er uddannet jurist, når han spiller på alle psykologiske tangenter i takt med at uhyggelige anelser og ubesvarede spørgsmål vokser i antal. Det er ikke en bog, man sådan lige glemmer - den kræver sin tid at fordøje.
Oversat af Michael Witte. Husets Forlag, 2007. 251 sider.
- Log ind for at skrive kommentarer
En stjernepsykiaters datter forsvinder, en skizofren børnebogsfatter gemmer måske på afgørende oplysninger i denne nervepirrende psykologiske thriller.
Den anerkendte stjernepsykiater Viktor Larenzs datter, Josephine, forsvinder sporløst fra en lægekonsultation. Politiets efterforskninger giver ingen resultater, og det tager hårdt på forældreparret. Fire år senere kæmper Viktor stadig med sorgen, og prøver at bearbejde den ved at isolere sig på en lille vesterhavsø. Men han bliver forstyrret, da den skizofrene børnebogsforfatter, Anna, opsøger ham for at komme i terapi.
Selv om Viktor ikke har praktiseret siden datterens forsvinden, bliver han alligevel draget af Annas historie. Hendes skizofreni udspringer af vrangforestillinger om, at hendes romanfigurer bliver virkelige, når hun skriver om dem. En af romanfigurerne har så mange paralleller til Josephine, at Viktor bliver opsat på at finde svar på datterens mystiske forsvinden gennem Annas skizofrene verden. Spørgsmålet er, om Annas vrangforestillinger virkelig har noget at gøre med Josephines forsvinden, eller om det Viktors ønsketænkning, der spiller ham et pus.
"Terapien" er en af de mest uhyggelige bøger, jeg længe har læst. Selv om man får lyst til at lukke bogen og lægge den langt væk, så er det umuligt, for den er fyldt med cliffhangere, der gør, at man bliver nødt til at læse næste kapitel. Det gør det heller ikke nemmere med kapiteloverskrifter som: "tre dage før sandheden". Man higer efter afklaring og har lige som Viktor brug for at finde ud af, om Annas uhyggelige vrangforestillinger har noget på sig. Gang på gang må man stille spørgsmålet: hvad er virkeligt, og hvad er uvirkeligt?
"Erkendelse er et puslespil med et ikke på forhånd kendt antal brikker", står der et sted i bogen, og sådan er det netop med "Terapien". Man overser adskillige brikker, som Fitzek lægger ud, og overrumples derfor af slutningen, for først til sidst kommer erkendelsen.
Bogen er ikke for sarte sjæle, men kan du lide psykologiske thrillere, så hold dig ikke tilbage. "Terapien" er Sebastian Fitzeks debutroman, og sikke en debut. Man skulle ikke tro, at Fitzek er uddannet jurist, når han spiller på alle psykologiske tangenter i takt med at uhyggelige anelser og ubesvarede spørgsmål vokser i antal. Det er ikke en bog, man sådan lige glemmer - den kræver sin tid at fordøje.
Oversat af Michael Witte. Husets Forlag, 2007. 251 sider.
Kommentarer