Anmeldelse
Techno Af Niels Henning Falk Jensby
- Log ind for at skrive kommentarer
Vi danser. Du er så langt væk, dine pupiller er så store og flotte. Jeg har lyst til at spise dem som blue jeans. Du sveder ud over det hele, dit skaldede hoved er vådt. Sveden pisker mig i ansigtet. DJ’en spiller techno, og jeg står her. Over for dig. Kigger på din krop.’
Niels Henning Falk Jensbys debutroman Techno udforsker en homoseksuel subkultur som folder sig ud i det københavnske natteliv med grænseoverskridende sex, stoffer og, ja, technomusik som faste bestanddele. Handlingen kredser om hovedpersonens forhold til en ældre fyr, som han første gang møder på dansegulvet i en rus af dyb, dunkende bas og ecstasy.
Vi følger parrets udforskning af hinanden og af den skyggeverden, som vokser frem når mørket falder på og ’brødrene’ færdes på byens bøssebarer og i parkernes skjulte lommer. Vi følger dem også dagen derpå, når tømmermændene, de ømme muskler og hverdagen igen melder sig.
Romanens handlingsforløb og sprog dvæler ved det kropslige, ved den seksualiserede og tingsliggjorte krop, der pirres, pines, og forfalder indtil den fremstår helt fremmed for fortællingens jeg. Det er ofte ubehagelig læsning men altid vedkommende og fascinerende. Konstant hamrer Niels Henning Falk Jensby en sproglig kile ind mellem romanens jeg og hans krop, en effekt som forstærkes efterhånden som handlingen skrider frem og vores hovedperson udsættes for et overgreb - pludselig oplever han følelsen af at være fremmed over for sin egen krop, en hjemsøgt krop, som ikke længere tilhører ham: ’
Jeg står så længe foran et spejl og ser på mig selv. Erfarer, at det er min egen krop, jeg står og kigger på. At det er mine egne blå, gule, brune, lilla mærker jeg står og kigger på. Jeg rører ved dem i uendelig lang tid, mens jeg stirrer på scenariet i spejlet og erfarer, at der ikke er noget der kan fremskynde helingsprocessen af blå mærker. Der er fem blå mærker på min overarm, de former en bue. Jeg prøver at forstå, at det er et andet menneskes greb, der har affødt disse mærker.’
Techno er en fremragende debut. Niels Henning Falk Jensby er modig og kompromisløs i sin skildring af den homoseksuelle mands kropslighed og af den traumatiserede krop. Netop derfor fortjener romanen et stort publikum - også selvom den bestemt ikke er for sarte sjæle.
Søren Feldtfos Thomsen, Norddjurs Biblioteker
- Log ind for at skrive kommentarer
Vi danser. Du er så langt væk, dine pupiller er så store og flotte. Jeg har lyst til at spise dem som blue jeans. Du sveder ud over det hele, dit skaldede hoved er vådt. Sveden pisker mig i ansigtet. DJ’en spiller techno, og jeg står her. Over for dig. Kigger på din krop.’
Niels Henning Falk Jensbys debutroman Techno udforsker en homoseksuel subkultur som folder sig ud i det københavnske natteliv med grænseoverskridende sex, stoffer og, ja, technomusik som faste bestanddele. Handlingen kredser om hovedpersonens forhold til en ældre fyr, som han første gang møder på dansegulvet i en rus af dyb, dunkende bas og ecstasy.
Vi følger parrets udforskning af hinanden og af den skyggeverden, som vokser frem når mørket falder på og ’brødrene’ færdes på byens bøssebarer og i parkernes skjulte lommer. Vi følger dem også dagen derpå, når tømmermændene, de ømme muskler og hverdagen igen melder sig.
Romanens handlingsforløb og sprog dvæler ved det kropslige, ved den seksualiserede og tingsliggjorte krop, der pirres, pines, og forfalder indtil den fremstår helt fremmed for fortællingens jeg. Det er ofte ubehagelig læsning men altid vedkommende og fascinerende. Konstant hamrer Niels Henning Falk Jensby en sproglig kile ind mellem romanens jeg og hans krop, en effekt som forstærkes efterhånden som handlingen skrider frem og vores hovedperson udsættes for et overgreb - pludselig oplever han følelsen af at være fremmed over for sin egen krop, en hjemsøgt krop, som ikke længere tilhører ham: ’
Jeg står så længe foran et spejl og ser på mig selv. Erfarer, at det er min egen krop, jeg står og kigger på. At det er mine egne blå, gule, brune, lilla mærker jeg står og kigger på. Jeg rører ved dem i uendelig lang tid, mens jeg stirrer på scenariet i spejlet og erfarer, at der ikke er noget der kan fremskynde helingsprocessen af blå mærker. Der er fem blå mærker på min overarm, de former en bue. Jeg prøver at forstå, at det er et andet menneskes greb, der har affødt disse mærker.’
Techno er en fremragende debut. Niels Henning Falk Jensby er modig og kompromisløs i sin skildring af den homoseksuelle mands kropslighed og af den traumatiserede krop. Netop derfor fortjener romanen et stort publikum - også selvom den bestemt ikke er for sarte sjæle.
Søren Feldtfos Thomsen, Norddjurs Biblioteker
Kommentarer