Preben Harris' erindringer er et levende overblik over et langt liv i teatrets tjeneste, hvor både det personlige og det muntre finder plads sammen med det teaterpolitiske og mere alvorlige.
’Teater til tiden’ ligger på mange måder i forlængelse af Preben Harris' foregående erindringsværk ’Min søn gøgler - sørgeligt!’ fra 2012, og den fører os gennem et langt liv (Harris er født 1935) i teatrets tjeneste frem til i dag, hvor Harris kan konstatere, at han har "en stor fremtid bag sig", som det hedder i en af de afsluttende kapiteloverskrifter.
Det er i Aarhus, det for alvor begynder, og det er i Aarhus, den kommende karriere som teaterdirektør og instruktør bliver grundlagt. Harris bliver allerede som ganske ung, i en alder af 23 år, leder af Århus Teaters Forsøgsscene, og senere bliver han også leder af det stadig legendariske aarhusianske spillested Svalegangen, og allerede her er Harris så ved at vise sig som den fremragende teaterleder, han skal være sit teaterliv igennem, ved at have øje og sans for det nye og nyskabende, det aktuelle, det kontroversielle, det debatskabende – en kunstnerisk fornemmelse parret med en evne også for det administrative, det strategiske og man kan vel sige pragmatiske – en sum af evner, en teaterleder skal have for at lykkes, og Harris er den danske teaterleder, der har fungeret i jobbet længst. Årene på først Gladsaxe Teater og siden den lange periode på Folketeatret har jo været med til at sikre Harris en central position i dansk teaterhistorie, hvor han har været ophavsmand til en stribe af formidable forestillinger, som jeg selv har haft den glæde at opleve mange af.
Hans erindringer handler netop om, som det hedder i undertitlen, "mit liv og mit fag". Fra livet får vi striber af muntre optrin, som fx da hans hustru Bende som nybagt og stadig ammende mor under en krammescene på teatret får sat et eftertrykkeligt mælkeaftryk på sin medspiller. Der er også stille og alvorlige optrin, fx det næsten patetiske øjeblik, hvor Ove Sprogøe stilfærdigt beder om at blive løst fra sin kontrakt og må tage afsked fra scenen, fordi han ikke mere kan stole på sin hukommelse. Her er glimt fra forhandlingsbordene, hvor de store teaterpolitiske beslutninger blev truffet. Og erindringer om glæder og skuffelse, tragik og komik, sejre og nederlag, det søde og det sure – man kan næsten sige hele scenen rundt, under tidernes skiftende vilkår og strømninger. På den måde bliver bogen ikke bare et centralt teatermenneskes erindringer men også en stor spejling af en lang periodes danske teater til glæde for alle teaterentusiaster og yndere af den gode selvbiografi. Og så er der bunker af teater-guf i de mange fotos og tegninger fra forestillingerne og fra det private liv.
Til slut Harris' eget tilbageblik: "En solfyldt weekend i maj tømte jeg mit kontor, og mens det skete, fandt jeg ud af, hvor privilegeret jeg havde været. Jeg havde fået lov at prøve det hele, været skuespiller, instruktør, men også teaterleder i hele 43 år, og jeg synes stadig, det er spændende at sætte ting i gang, se tingene folde sig ud, opleve de øjeblikke, hvor ord, billeder, musik, sang og dans går op i en højere enhed, de øjeblikke gør en lykkelig og kan sammenlignes med de smukkeste øjeblikke mellem en mand og en kvinde":"
En fantastisk god teaterrejse! Rejs med!
Originally published by Torben Wendelboe, Litteratursiden.
Kommentarer