Anmeldelse
Tana French: Tilbage til Faithful Place
- Log ind for at skrive kommentarer
Tana French skriver altså nogle rigtig gode bøger med gode krimiplots, barsk humor med glimt i øjet og nogle rigtige mennesker, der er båret af den arv, de nu engang har som "irske undermålere" i et rigt Vesteuropa. I Tilbage til Faithful Place bliver politiinspektør i undercoverafdelingen i Dublins politi, Frank Mackey, sendt lige lukt toogtyve år tilbage i tid.
I 1985 var Frank nitten år og ville sammen med sin elskede Rosie slippe ud af det slummede Faithful Place - et kvarter i Dublin - ved at stikke af sammen til England. Rosie dukkede dog aldrig op til deres natlige flugt - og siden har hun været forsvundet. Frank stak selv af hjemmefra, og har siden kun haft kontakt til sin søster Jackie, som her toogtyve år efter ringer til Frank og fortæller, at Rosies pakkede kuffert er blevet fundet stukket op i en kamin i en kondemneret ruin deres barndomsgade. Og så opsøger Frank endelig igen hans barndomskvarter, Faithful Place og hans mildest talt dysfunktionelle familie.
Ligesom Tana French' Skoven, som jeg var vildt begejstret for, er Tilbage til Faithful Place båret af en rigtig god handling og et mundret sprog, der ikke for sarte sjæle, hvad angår de grovheder, som personerne kan finde på at servere for hinanden. Der er lagt op til skæve smil, og jeg fik nogle gange lyst til at skrive særligt gode replikker og grovheder ned. Og de er oversat glimrende af Agnete Dorph Stjernfelt. Og både som krimi og som et portræt af en dysfunktionel familie nederst i i det irske hierarki er bogen rigtig vellykket. Familien slipper man aldrig af med, selv om man har været på flugt fra den i 22 år. Familien er nemlig der, hvor man kan gøre mest skade på sine medmennesker, som der står et sted i bogen. Og det tema er faktisk endnu stærkere end krimitemaet i Tilbage til Faithful Place.
Fra Bogbrokken
- Log ind for at skrive kommentarer
Tana French skriver altså nogle rigtig gode bøger med gode krimiplots, barsk humor med glimt i øjet og nogle rigtige mennesker, der er båret af den arv, de nu engang har som "irske undermålere" i et rigt Vesteuropa. I Tilbage til Faithful Place bliver politiinspektør i undercoverafdelingen i Dublins politi, Frank Mackey, sendt lige lukt toogtyve år tilbage i tid.
I 1985 var Frank nitten år og ville sammen med sin elskede Rosie slippe ud af det slummede Faithful Place - et kvarter i Dublin - ved at stikke af sammen til England. Rosie dukkede dog aldrig op til deres natlige flugt - og siden har hun været forsvundet. Frank stak selv af hjemmefra, og har siden kun haft kontakt til sin søster Jackie, som her toogtyve år efter ringer til Frank og fortæller, at Rosies pakkede kuffert er blevet fundet stukket op i en kamin i en kondemneret ruin deres barndomsgade. Og så opsøger Frank endelig igen hans barndomskvarter, Faithful Place og hans mildest talt dysfunktionelle familie.
Ligesom Tana French' Skoven, som jeg var vildt begejstret for, er Tilbage til Faithful Place båret af en rigtig god handling og et mundret sprog, der ikke for sarte sjæle, hvad angår de grovheder, som personerne kan finde på at servere for hinanden. Der er lagt op til skæve smil, og jeg fik nogle gange lyst til at skrive særligt gode replikker og grovheder ned. Og de er oversat glimrende af Agnete Dorph Stjernfelt. Og både som krimi og som et portræt af en dysfunktionel familie nederst i i det irske hierarki er bogen rigtig vellykket. Familien slipper man aldrig af med, selv om man har været på flugt fra den i 22 år. Familien er nemlig der, hvor man kan gøre mest skade på sine medmennesker, som der står et sted i bogen. Og det tema er faktisk endnu stærkere end krimitemaet i Tilbage til Faithful Place.
Fra Bogbrokken
Kommentarer