Anmeldelse
Tæl dyrene i årets løb : en myldretællebog
- Log ind for at skrive kommentarer
I Peggy Nilles myldretællebog væltes man omkuld af hendes skønne brug af fantastiske eksplosioner af farver og former.
Bogen indeholder tolv opslag, et for hver måned i året, og teksten opfordrer til, at man tæller dyrene og planterne på de farvestrålende sider. På den ene side i dobbeltopslaget står en kort tekst, f.eks. om hvordan edderkopperne om efteråret væver de smukkeste spind af silketråde, mens frøerne kvækker i aftenrøden. På den anden side i opslaget skal man tælle alle de edderkopper og frøer, man kan se.
Om foråret kan man nyde blomsterknopperne, der springer ud, og bierne der sværmer om blomsterne for at samle pollen, mens hjortebillerne går på besøg i blomsterbedet. Her skal man tælle både blomster og insekter. Der skal tælles fugle på opslaget, hvor frosten sætter ind, og gæssene trækker sydpå, mens svanerne håber på, at søen ikke fryser til. Hvis ellers man kan abstrahere fra alle de andre vidunderlige detaljer i de skønne illustrationer.
Det er en bog, der fint og enkelt fortæller om årets cyklus, så børn ned til ca. 4 år kan være med. Bogens sider vrimler med dyr og planter i alle regnbuens farver, og de mange mønstre, som øjnene fanges af, bringer både glæde og undren.
Peggy Nilles illustrationer er en leg med farver i digitale og håndlavede collager, hvis udtryk minder mig om poesien og detaljerigdommen i Henri Rousseaus malerier, og som hverken børn eller voksne kan undgå at forelske sig i. Bogen er en invitation til at drømme og lege i eventyrlige omgivelser.

Kommentarer