En 150 år gammel pragtfuldt fabulerende roman, hvor humor, drama, naturlyrik og finsk folklore flettes smukt sammen i historien om syv rebelske brødre.
'Syv brødre' er den første moderne, finsksprogede roman. Den blev kritiseret voldsomt ved sin udgivelse for at være uanstændig og primitiv. I dag har den fundet sin velfortjente plads som en af finsk litteraturs mest skattede klassikere, og den er oversat til flere sprog. Denne nyoversættelse til dansk har stillet store krav til oversætteren, som har klaret opgaven flot.
Romanen er båret af en enorm fortælleglæde og har lånt flere træk fra verdenslitteraturen, men er helt sin egen. Sproget er blomstrende, billedrigt og saftigt, og de mange alenlange dialoger mellem de snakkesalige brødre er bramfri og spækket med historier. Fra den gamle blinde morfar har de suget til sig af sømandsskrøner, bibelhistorier og finsk folklore.
Brødrene er meget forskellige af temperament. De kævles og slås indbyrdes, men når det gælder, står de sammen mod omverden. De er besat af en stor frihedstrang, og for at undgå at slide og slæbe på deres forsømte fædrene gård søger de ud i vildmarken. Her gennemgår de diverse prøvelser og ender ironisk nok med at blive gode samfundsborgere, som flittigt skaber sig et succesfyldt landbrug, der sammen med deres gamle gård kan brødføde dem alle. Den storslåede omgivende natur med store skove, blinkende søer og dampende moser, som de færdes så hjemmevant i, fremmanes i al sin poetiske skønhed.
De er nogle fandenivoldske brødre, der ikke går af vejen for drabelige slagsmål med ærkefjenderne fra nabolandsbyen. De har ingen respekt for autoriteter og modsætter sig indædt degnens noget hårdhændede forsøg på at lære dem at læse. De finder på at fremstille brændevin og drikker sig lystigt ind i hegnet, men Djævelen lurer hele tiden, og ham har de respekt for. I en delirisk rus advarer Djævelen en af dem, og det ændrer deres livsbane. De er et bytte for voldsomme lidenskaber, som de udlever med brask og bram, og selv efter de er drejet ind på den rette kurs, stikker den gamle Adam undertiden hovedet frem.
Det er en forunderlig roman, der rummer både det poetiske og det mest vulgære, og hvor myter og realisme eksisterer side om side. Endelig er der situationskomikken og humoren i dialogerne. Man skal ikke lade sig gå på af det svulstige sprog og de ualmindeligt mange og lange dialoger. Det kræver lidt tid og tålmodighed at leve sig ind i romanens særlige univers, men så bliver man til gengæld rigt belønnet med en storslået litterær oplevelse, og man skal heller ikke kimse ad underholdningsværdien.
Kommentarer